Hellige Frihed! forsvinder dit Aasyn fra Jorden?Flygter du fra den fordærvede Slægt?End den gjenlyder af Kampens forfærdende Torden —Knustes dit Banner af Vaabnenes Vægt?Folkenes Genius græder og sukker ..Hør Despotismen juble i Sky!Hellige Frihed! dit Tempel sig lukker;fjernt maa du søge bag fraadende Bølger et Ly!60Der du opreiser i nyfødte Verden dit Sæde,Hæder og Lykke omstraale dets Glands,og i dets Skygge boe Borgersind, Troskab og Glæde,flette sig til en uvisnelig Krands.De, som forblindede slukke din Lue,snart vil de føle, at Du dem forlod.Krandsen de dybtsjunkne Slægter skal skue,flettes i Skjændsel og Overmod, Trældom og Blod.

Dog — er landflygtig du end, hvor man søgte dig, vorden —eet Sted dog er, hvor du throner endnu:Scandiens Riger, de Brødre i malmfaste Norden,hylde dig end med urokkelig Hu.Her har du boet blandt Fædrene gjæve;kjærlig, som Moder, du fostrede dem;end mellem os dine Altre sig hæve . . .Hellige Frihed! forlade i dit ældgamle Hjem!

(H. A. Bjerregaard.)

Hellige frihet! forsvinner ditt åsyn fra jorden?Flykter du fra den fordervede slekt?Enn den gjenlyder av Kampens forferdende torden —Knustes ditt banner av våpnenes vekt?Folkenes Genius gråter og sukker ..Hør despotismen juble i sky!Hellige frihet! ditt tempel seg lukker;fjernt må du søke bak frådende bølger et ly!60Der du opreiser i nyfødte verden ditt sete,Hæder og lykke omstraale dets glans,og i dets skygge bo Borgersind, troskap og glede,flette seg til en uvisnelig krans.De, som forblindede slukke din lue,snart vil de føle, at Du dem forlot.Kransen de dybtsjunkne slekter skal skue,flettes i skjensel og overmot, trelldom og blod.

Dog — er landflyktig du enn, hvor man søkte deg, vorden —ett sted dog er, hvor du troner ennå:Scandiens riker, de brødre i malmfaste Norden,hylle deg enn med urokkelig hu.Her har du boet blant fedrene gjeve;kjærlig, som mor, du fostret dem;enn mellom oss dine altre seg heve . . .Hellige frihet! forlate i ditt eldgamle hjem!

(H. A. Bjerregaard.)