55

Fortryllende Vaar!med duftende Blomster i guldlokked’ Haar,56omstraalet af Ætherens reneste Glands,du hæver vort Hjerte og tryller vor Sands;Naturen laa kold og stiv;men et smeltende Blik du nedsendte; -strax Varme og Livi dens isnede Aarer du tændte.

Dens Morder forsvandt;de Lænker, hvormed han sin Elskede bandt,er’ brudte — udmattet af frugtesløs Kamphan flygted’, indhyllet i Storme og Damp,hen til det iisbundne Hav,hvor han reiste sin rædsomme Thronepaa evige Gravbag Jordklodens yderste Zone.

Den sprudlende Bæk,- der blinker bag Skovrosers rødmende Hæk,udløst fra sit Fængsel med brusende Faldfra Fjeldvæggen styrted’ i blomstrende Dal.Nu sagtnet, stille og blidmæandriske Irgang den følger,og Lilien hvidsig speiler i sølvklare Bølger.

Saa lys og saa blaasig Himmelen maler i rolige Aa, ,og Solstraaler spille paa Bølgernes Dandsmed tusindfold Gjenskin og zittrende Glands.Over rene hviden Sand,over glatte Steen den sig skyder;dens lysgrønne Randen Krands af Forgjetmigei pryder.

57Paa græsklædte Vangde bøgende Hjorde forglemme al Tvang,og hoppe ved Lurens sødtlokkende Lyd,og nippe de saftige Urter med Fryd.Høit under guldfarvet Skydirre Lærkens skingrende Triller,naar Morgenens Grypaa rødmende Fjeldtoppe spiller.

Hør! Sangerens Chordig jublende hilser fra nyskabte Jord.Fra Bjerg og fra Dal og fra grønnende Skovgjenlyder i ydmygste Samklang din Lov,og Digterens Harpeklangmed sjelfulde Toner dig hylder,med Gudernes Sang;thi Guders Begeistring ham fylder.

De lysgrønne Straaemed glimrende Perler beduggede staae.Ved din milde ambrosiske Aandes Duftopfyldes med Vellugt den bølgende Luft.Den hvisler om spæde Blad,og suser i Træernes Kroner,hvor Fuglen saa gladpaa de gyngende Grene throner.

Med Kjærligheds Ildopfylder dit tryllende, himmelske Smiilhver levende Skabnings høitsvulmende Bryst,og Længsel og Fryd og Ømhed og Lysttolker den bævende Lyd,forkynder det straalende Øie,naar henrykt af Fryd,sig Elskte mod Elskende bøie.58Livsalige Vaar!du yndige Gjenskin af Barndommens Aar!dit Rosenskjær farver den graanende Sky,og visnede Glæder fremspire paany.Med mægtig skabende Haanddu vort tabte Eden fremtryller,vor glade Aandmed Evigheds Anelse fylder.

(F. Schmidt.)

55

Fortryllende vår!med duftende blomster i guldlokked’ hår,56omstraalet av Ætherens reneste glans,du hever vårt hjerte og tryller vår Sands;Naturen lå kald og stiv;men et smeltende blikk du nedsendte; -straks varme og Livi dens isnede årer du tente.

Dens morder forsvant;de lenker, hvormed han sin Elskede bandt,er’ brutte — utmattet av fruktesløs kamphan flyktet’, innhyllet i Storme og damp,hen til det iisbundne hav,hvor han reiste sin rædsomme tronepå evige gravbak Jordklodens ytterste sone.

Den sprudlende bekk,- der blinker bak Skovrosers rødmende hekk,utløst fra sitt fengsel med brusende fallfra fjellveggen styrtet’ i blomstrende dal.Nå saktnet, stille og blidmæandriske Irgang den følger,og liljen hvitsig speiler i sølvklare bølger.

Så lys og så blåsig himmelen maler i rolige å, ,og solstråler spille på Bølgernes dansmed tusenfold gjenskinn og zittrende glans.Over rene hvit Sand,over glatte Steen den seg skyder;dens lysgrønne Randen krans av Forgjetmigei pryder.

57På græsklædte Vangde bøgende hjorder forglemme all tvang,og hoppe ved Lurens sødtlokkende lyd,og nippe de saftige urter med fryd.Høyt under gullfarget skydirre Lærkens skingrende triller,når Morgenens Grypå rødmende fjelltopper spiller.

Hør! Sangerens kordeg jublende hilser fra nyskapte jord.Fra Bjerg og fra dal og fra grønnende skoggjenlyder i ydmygste samklang din lov,og dikterens harpeklangmed sjelfulle toner deg hyller,med Gudernes sang;thi Guders begeistring ham fyller.

De lysgrønne stråmed glimrende perler beduggede stå.Ved din milde ambrosiske Aandes duftoppfylles med vellukt den bølgende luft.Den hvisler om spede blad,og suser i Træernes kroner,hvor fuglen så gladpå de gyngende grener troner.

Med Kjærligheds ildoppfyller ditt tryllende, himmelske smilhver levende Skabnings høytsvulmende bryst,og lengsel og fryd og ømhet og lysttolker den bevende lyd,forkynner det strålende Øye,når henrykt av fryd,sig Elskte mot Elskende bøye.58Livsalige vår!du yndige gjenskinn av Barndommens år!ditt Rosenskjær farger den grånende sky,og visnede gleder fremspire paany.Med mektig skapende hånddu vårt tapte Eden fremtryller,vår glade Aandmed evighets anelse fyller.

(F. Schmidt.)