6. Til Laura.
Den Luft, du aander, Feber føder,dig allevegne Svaghed møder,og snart den træge Alderdom -o Laura! mens den endnu nøler,og mens du endnu Glæden føler,indvi dig til dens Helligdom!
Brug, mens du kan, den blide Sommer!Naar Hagl og Sne og Vinter kommer,skal du forgjeves ønske den;og fly ei Glæden, naar den kalder!den hevner sig — din tunge Alderskal tom for Glæde sukkes hen.
Mens andre kloge Piger spøger,du hos de Gamle Viisdom søger,en støvet Autor faaer de Smiil,hvorfor, om de blev Damon givet,han gav dig al sin Fryd og Livet —De Døde skjønne ei paa Smiil.
O Laura, fly de Gamles Bøger!Lyksaligheden, som du søger,hos min Elisa venter dig;der blandes Glæden ei med Smerter,der spøger man med rene Hjerter,der Dyden selv forlyster sig.
(J. Zetlitz.)
6. Til Laura.
Den luft, du ånder, feber føder,deg allevegne svakhet møter,og snart den trege alderdom -o Laura! mens den ennå nøler,og mens du ennå gleden føler,innvi deg til dens helligdom!
Bruk, mens du kan, den blide sommer!Når hagl og Sne og vinter kommer,skal du forgjeves ønske den;og fly ei gleden, når den kaller!den hevner seg — din tunge alderskal tom for glede sukkes hen.
Mens andre kloge piker spøker,du hos de Gamle Viisdom søker,en støvet Autor får de smil,hvorfor, om de ble Damon gitt,han ga deg all sin fryd og livet —De Døde skjønne ei på smil.
O Laura, fly de Gamles bøker!Lykksaligheten, som du søker,hos min Elisa venter deg;der blandes gleden ei med smerter,der spøker man med rene hjerter,der dyden selv forlyster seg.
(J. Zetlitz.)