36

Den kolde Sol er ikke meer,og gid den længe blive borte!Dens Skin var mørkt, dens Dage sorte; -min Sommer, du velkommen vær!Dit Komme jeg med Sang velsigner.Hvor fuld er du af Lys og Liv!Min Ungdomsalder selv du ligner,du elsker Spøg og Tidsfordriv.

37Alt klædes nu det ganske Land,alt grønnes nu de mørke Lundetil Skjul og Ly de varme Stunde,naar Marken synes staae i Brand.Hvor smuk fremtræder du, o Sommer,med Blomster prydet, klædt i Grønt!Naar jeg som Brud for Alter kommer,jeg ogsaa da vil staae i Grønt.

Den Dag vel engang komme tør,da Legesøstre mig skal ære,og Blomsterkurven foran bære,og Veien strøe til hellig Dør;men, før jeg skulde mig vanhædre,med Blusel staae for Messepræst,da give Gud det, som var bedre:jeg aldrig saae min Bryllupsfest!

I første Blomster nu jeg staaer;men, ak, hvor snart mit Blomster falder!Vel let og glad gaaer Ungdoms Alder;men, ak, hvor ilende den gaaer!Hvo altid ung dog kunde være!Dog, skal mig Foden blive tung,gid let som nu mit Hjerte være!Hvo altid glad, er altid ung.

(Cl. Frimann.)

36

Den kalde sol er ikke mer,og gid den lenge bli borte!Dens skinn var mørkt, dens dager sorte; -min sommer, du velkommen vær!Ditt komme jeg med sang velsigner.Hvor full er du av lys og Liv!Min ungdomsalder selv du ligner,du elsker spøk og tidsfordriv.

37Alt kledes nå det ganske land,alt grønnes nå de mørke Lundetil skjul og ly de varme Stunde,når marken synes stå i Brand.Hvor smuk fremtrer du, o sommer,med blomster prydet, kledd i grønt!Når jeg som brud for alter kommer,jeg også da vil stå i grønt.

Den dag vel engang komme tør,da Legesøstre meg skal ære,og blomsterkurven foran bære,og veien strø til hellig dør;men, før jeg skulle meg vanhedre,med Blusel stå for messeprest,da gi Gud det, som var bedre:jeg aldri så min bryllupsfest!

I første blomster nå jeg står;men, ak, hvor snart mitt blomster faller!Vel lett og glad går Ungdoms alder;men, ak, hvor ilende den går!Hvo alltid ung dog kunne være!Dog, skal meg foten bli tung,gid lett som nå mitt hjerte være!Hvo alltid glad, er alltid ung.

(Cl. Frimann.)