29. Skaalsang for den norske Literatur.
Der boer ei Glæde i de tause Lunde;der maa den klare Maaltrost slaae.Og Folket lever først paa Skjaldes Munde;38dets Tanker maae sit Mæle faae.Det høre maa, som i sin Dal,i Digt og Skrift sit Maals Metal.Det sine Sønner Sproget gav.Giv Smykker det igjen deraf!
Hvor glimrer alle Lierne af Blommer!Du spotter os, vort Lands Natur!Hvor seirende fra Fjeldet Elven kommer!Bryd frem som den, Literatur!O unge Kraft, hvor glad en Dyst!Du strømmer jo af Folkets Bryst?Af Fossen fik du Strengeleg,din Væxt med Klippens Høihed steg.
Men Friheden har diet dig med Luer -o ogsaa den jo Folkets er!Hvad Frihedstempel ere Jøklens Buermod Høiden i dets Charakter?Det denne er, du stammer fra.O lign din ædle Fader da!Gjengiv dit Folks og Lands Natur,fremblomstrende Literatur!
(H. Wergeland.)
29. Skålsang for den norske litteratur.
Der boer ei glede i de tause Lunde;der må den klare måltrost slå.Og folket lever først på Skjaldes Munde;38dets tanker må sitt mæle få.Det høre må, som i sin dal,i dikt og skrift sitt Maals metall.Det sine sønner språket ga.Gi smykker det igjen derav!
Hvor glimrer alle Lierne av Blommer!Du spotter oss, vårt Lands natur!Hvor seirende fra fjellet elven kommer!Bryd frem som den, litteratur!O unge kraft, hvor glad en dyst!Du strømmer jo av Folkets bryst?Av Fossen fikk du Strengeleg,din vekst med Klippens høyhet steg.
Men Friheden har diet deg med luer -o også den jo Folkets er!Hva frihetstempel er Jøklens buermot høyden i dets karakter?Det denne er, du stammer fra.O lign din edle far da!Gjengiv ditt Folks og Lands natur,fremblomstrende litteratur!
(H. Wergeland.)