555

Vi vide, at en Skik det erat bringe Nytaarsgavetil Alle, som man ret har kjær.Tro ei, vi ingen have!Den, som vi glade bringe Jer,ei Guld og Ædelstenebetale kan; — den bedre erend Diamanter rene.

En reddet Sjel vi bringe Hver;den I af Dynd har hævet; -et snehvidt Hjerteblad, der ermed Bønner fuldt beskrevet.Ak, naar den skulde tale bedst,forstummer Barnemunden;men Gud har hver en Linie læst,der staaer i Hjertegrunden.

356Vi bringe Jer vor Kjærlighed,vor Tak, fordi I togeos op af mild Barmhjertighedog os til Dyd opdroge.Vi bringe Jer et Løfte om,igjennem hele Livetat gjemme tro den Helligdom,som os af Jer blev givet.

O, mangen En blandt os, hvis Hufra Synden saaes vige,staaer som en liden Engel numidt i Guds Himmerigeog mindes Eders Kjærlighedog Eders Hjerter ømme.Til dem hver Nat han vifter neden Hær af milde Drømme.

I Himlens blaa Asyl engang,som han, vi skulle gyngeog stemme i en bedre Sang,end Barnets Mund kan synge.Men første Hymne, som vi dermed Engles Tunge kvæder,i Nattens stille Time bæren venlig Drøm til Eder.

(Chr. Monsen.)

555

Vi vet, at en skikk det erå bringe nyttårsgavetil alle, som man rett har kjær.Tro ei, vi ingen have!Den, som vi glade bringe Jer,ei gull og edelstenerbetale kan; — den bedre erenn diamanter rene.

En reddet sjel vi bringe Hver;den dere av dynn har hevet; -et snøhvitt Hjerteblad, der ermed bønner fullt beskrevet.Ak, når den skulle tale best,forstummer barnemunnen;men Gud har hver en linje lest,der står i hjertegrunnen.

356Vi bringe Jer vår kjærlighet,vår takk, fordi dere tokoss opp av mild barmhjertighetog oss til dyd opdroge.Vi bringe Jer et løfte om,igjennom hele livetå gjemme tro den helligdom,som oss av Jer ble gitt.

O, mangen En blant oss, hvis hufra synden saaes vike,står som en liten engel nåmidt i Guds Himmerigeog minnes Eders kjærlighetog Eders hjerter ømme.Til dem hver natt han vifter neden hær av milde drømmer.

I Himlens blå asyl engang,som han, vi skulle gyngeog stemme i en bedre sang,enn Barnets munn kan synge.Men første hymne, som vi dermed Engles tunge kveder,i Nattens stille time bæren vennlig drøm til Eder.

(Chr. Monsen.)