352

Og det var Carl Jessen, den gjæve Mand,han pløied atlantiske Bølge;353da kom to Briter og duved ham an,jeg vil det ret ikke fordølge.

De talte ham til med tordnende Røst,men ei var han seen til at svare;thi, ene mod to at prøve den Dyst,det tyktes ham slet ingen Fare.

De bretlandske Svende gav Skud paa Skud,men Carl holdt dem mandig fra Livet;han sparede ikke paa Lod og Krud,men dygtige Lag blev dem givet.

Saa heised han Seil i høien Raa,og ønsked St. Thomas at vinde;han vidste at seile og vidste at slaae,det maatte vel Briten befinde.

Med blodige Pander og hullede Skrogde vendte med Skammen tilbage;men hædret og høit vaier Dannebrog;ei Briten det magted at tage.

(Schmidt.)

352

Og det var Carl Jessen, den gjeve mann,han pløied atlantiske bølge;353da kom to briter og duvet ham an,jeg vil det rett ikke fordølge.

De talte ham til med tordnende røst,men ei var han seen til å svare;thi, ene mot to å prøve den dyst,det tyktes ham slett ingen fare.

De bretlandske svenner ga skudd på skudd,men Carl holdt dem mandig fra livet;han sparte ikke på Lod og krutt,men dyktige lag ble dem gitt.

Så heiste han seil i høien rå,og ønsket St. Thomas å vinne;han visste å seile og visste å slå,det måtte vel briten befinne.

Med blodige panner og hullede skrogde vendte med skammen tilbake;men hedret og høyt vaier Dannebrog;ei briten det maktet å ta.

(Schmidt.)