Vel elsker jeg høit, o Danmark, din Kyst,der smiler med Bakker og Sletter,din Mark, der dufter i Sommer og Høst,og Skoven med Fuglenes fløitende Røst,og Lundenes kjølige Nætter;dog tykkes mig fast, dit udstrakte Havmed ilende, blaalige Vandehar snart paa min Kjærlighed større Krav,end selv dine grønnende Strande,

I mangt et Rige kan Hav og Søgaae ind mellem enkelte Dele;i Danmark ligger der Ø ved Ø;dem alle forbinder den favnende Sø,og danner dem først til et Hele.Utallige Stjerner tages i Favnaf een og den samme Himmel;vor Himmel er Havet; fra Havn til Havnomringer det Øernes Vrimmel.

(H. Hertz.)

Vel elsker jeg høyt, o Danmark, din kyst,der smiler med bakker og sletter,din Mark, der dufter i sommer og høst,og skogen med Fuglenes fløytende røst,og Lundenes kjølige netter;dog tykkes meg fast, ditt utstrakte havmed ilende, blålige Vandehar snart på min kjærlighet større krav,enn selv dine grønnende Strande,

I mangt et rike kan hav og Søgå inn mellom enkelte dele;i Danmark ligger der Ø ved Ø;dem alle forbinder den favnende Sø,og danner dem først til et hele.Utallige stjerner tas i favnav een og den samme himmel;vår himmel er havet; fra havn til havnomringer det øyenes vrimmel.

(H. Hertz.)