21. Til Dannebrog.
Vift stolt paa Kodans Bølge,blodrøde Dannebrog!Din Glands ei Nat skal dølge,ei Lynet dig nedslog!Du over Helte svæved,som sang i Dødens Favn;dit lyse Kors har hævettil Himlen Danmarks Navn.
Fra Himlen er du faldet,du Danmarks Helligdom!Did har du Kjæmper kaldet,som Verden leder om.Saalænge Rygtet svingersig over Land og Sø,mens Nordens Harpe klinger,din Roes skal ei uddøe.
Suus høit i Kampens Bulderom Juel, din Kjæmpe bold!Naar Tordnen om dig ruller,du sjunge Tordenskjold!Og flyver du mod Himlen,351i stolte Luers Favn,da nævn for Stjernevrimlendin høie Huitfelds Navn!
Hver Gang en Stjerne funkler,en Helt du nævne kan;men ingen, som fordunklerdin store Christian.Paa Lysets Kyst han standeri Seiers-Klædebonhver Gang en Kjæmpe landerhos Rud og Absalon.
Med Palmen Christian vinker,naar, Dannebrog, han seerdit hvide Kors, som blinkeri Kampens Flammeskjær.Vift høit for alle Vinde!Kald dine Sønner frem!Mens Havets Bølger rinde,din Glands omstraale dem!
Vai stolt ved Danmarks Strande!Vai stolt ved indisk Kyst!og ved Barbarers Landelyt stolt til Bølgens Røst!Den toner om din Hæder,om dine Kjæmpers Priis,og Heltene det glæderi deres Paradiis.
Se dem, du har tilbage!De blusse ved dit Navn;vil for din Hæder drage352med Lyst i Dødens Favn.Uplettet skal du svingedig over Verdens Sø,til Nordens Brynjer springe,og Danmarks Hjerter døe.
(B. S. Ingemann.)
21. Til Dannebrog.
Vift stolt på Kodans bølge,blodrøde Dannebrog!Din glans ei natt skal dølge,ei lynet deg nedslog!Du over Helte svevet,som sang i Dødens favn;ditt lyse kors har hevettil Himlen Danmarks navn.
Fra Himlen er du falt,du Danmarks helligdom!Dit har du kjemper kalt,som verden leder om.Så lenge ryktet svingersig over land og Sø,mens Nordens harpe klinger,din Roes skal ei utdø.
Sus høyt i Kampens bulderom Juel, din kjempe bold!Når Tordnen om deg ruller,du sjunge Tordenskjold!Og flyver du mot Himlen,351i stolte Luers favn,da nevn for Stjernevrimlendin høye Huitfelds Navn!
Hver gang en stjerne funkler,en helt du nevne kan;men ingen, som fordunklerdin store Christian.På Lysets kyst han standeri Seiers-kledebonhver gang en kjempe landerhos Rud og Absalon.
Med palmen Christian vinker,når, Dannebrog, han serditt hvite kors, som blinkeri Kampens flammeskjær.Vift høyt for alle vinder!Kald dine sønner frem!Mens Havets bølger rinne,din glans omstraale dem!
Vai stolt ved Danmarks Strande!Vai stolt ved indisk kyst!og ved Barbarers landlyt stolt til Bølgens røst!Den toner om din Hæder,om dine kjempers pris,og heltene det glederi deres paradis.
Se dem, du har tilbake!De blusser ved ditt navn;vil for din Hæder dra352med lyst i Dødens favn.Uplettet skal du svingedeg over Verdens Sø,til Nordens brynjer springe,og Danmarks hjerter dø.
(B. S. Ingemann.)