337

Vort Fødeland! I Hedenoldaf Friheds Glands vi dine Fjeldeomstraalte see; i Kraft og Vældevi see dig staae, en Kjæmpe bold.En kraftfuld Æt i dine Dalesig rørte frit i Færd og Tale;i Thingkreds som i Hildursleegsit Norrig aldrig Normand sveg.

338Vel hensvandt gjennem Seklers Flugtmangt herligt Træk fra Oldtids Dage;Grundtrækket blev dog end tilbage,ei Friheds Altarild blev slukt.Den gik i Arv fra gjæve Fædre,og evig skal det Norrig hædre,at selv i Enevældens Natden, naar det gjaldt, ei lyste mat.

Men Natten svandt, og det blev Dag;høit blussed’ da den ædle Lue,brad Friheds sjunkne Tempelbuestod reist som ved et Trylleslag.Dog var den stærk og Stilen værdig;og da den hævede sig færdig,den unge Vaar i Haabets Glandsden pryded’ med sin første Krands.

End kneiser den saa stærk og bold,og Held og Frihed trives underdens høie Hvælv, der stolt sig runderom Landet som et Kjæmpeskjold,og af dens Mænd en vældig Skareskal den omgjærde i hver Fare.Hvor Borgeraand sin Vognborg slaaer,urokket Friheds Tempel staaer.

Hvert Aar, naar Vaaren frisk og grønbekrandser Templets høie Tinder,og om vor Friheds Dag os minder,høit jubler da hver Norrigs Søn.Mens Hjerterne begeistret gløde,fornye vi i festligt Mødevor Eed, at fremme Norges Held,og Gjenlyd toner Norges Fjeld.

(H. Foss.)

337

Vårt fødeland! I Hedenoldav frihets glans vi dine fjellomstrålte se; i kraft og Vældevi ser deg stå, en kjempe bold.En kraftfull ætt i dine dalersig rørte fritt i ferd og Tale;i tingkrets som i Hildursleegsitt Norrig aldri nordmann svek.

338Vel hensvandt gjennom Seklers fluktmangt herlig trekk fra Oldtids dager;Grunntrekket ble dog enn tilbake,ei frihets Altarild ble slukt.Den gikk i arv fra gjeve fedre,og evig skal det Norrig hedre,at selv i Enevældens nattden, når det gjaldt, ei lyste mat.

Men natten svant, og det ble Dag;høyt blusset’ da den edle lue,brad frihets sunkne Tempelbuestod reist som ved et trylleslag.Dog var den sterk og stilen verdig;og da den hevet seg ferdig,den unge vår i håpets glansden prydet’ med sin første krans.

Enn kneiser den så sterk og bold,og held og frihet trives underdens høye hvelv, der stolt seg runderom landet som et kjempeskjold,og av dens menn en veldig Skareskal den omgjerde i hver fare.Hvor borgerånd sin vognborg slaaer,urokket frihets tempel står.

Hvert år, når våren frisk og grønnbekranser Templets høye Tinder,og om vår frihets Dag oss minner,høyt jubler da hver Norrigs sønn.Mens hjertene begeistret gløde,fornyer vi i festlig møtevår ed, å fremme Norges held,og gjenlyd toner Norges Fjeld.

(H. Foss.)