336

Sjung, Normands Æt, i glade Chori Frihedstræets Skygge!Dets Krone hvælves høi og stor;vi i dets Ly er’ trygge.Og fra den lyse EvighedForfædres Aander smile ned;og tone os de høie Ord:»med Lov man Land skal bygge.«

Da Friheds Morgen mild frembrødi gamle Norges Dale,begeistret Normands Hilsen lødrundt i hans Klippesale.Ei Frækhed vilde Klippens Søn;lovbunden Frihed var hans Bøn.»Lovbunden Frihed eller Død!«saa lød hans Manddomstale.

De kaarne Mænd paa Thinge stodi Eidsvolds grønne Lunde,med Viisdom, Sindighed og Modat Norges Frihed grunde.

337Fornyet Liv var vakt i Nord;da mæltes mangt begeistret Ord;snart Frihedstræet plantet stod,og mørke Sorger svunde.

Det spired’, voxte — nu det staaer,og Intet kan det fælde;sin dybe, stærke Rod det slaaerom Klippens Fod med Vælde.Ungt er det end, men stærkt og boldt,det Tiaarsprøven alt udholdt;vi haabe, at i sene Aardet trodser Tid og Vælde.

Op Nordmænd da! med freidigt Modlad Sangen rask sig hæve!I Klippens Ly groe Friheds Rod!og Nordens Fiender bæve!Lovbunden Frihed er vor Sang.Vi hylde den ved Bægerklang;vi offre fro den Liv og Blod,hvis Norge det mon kræve!

(H. A. Bjerregaard.)

336

Syng, Normands ætt, i glade kori Frihedstræets skygge!Dets krone hvelves høy og stor;vi i dets ly er’ trygge.Og fra den lyse evighetForfedres ånder smile ned;og tone oss de høye ord:»med lov man land skal bygge.«

Da frihets morgen mild frembrødi gamle Norges daler,begeistret Normands hilsen lødrundt i hans Klippesale.Ei frekkhet ville Klippens sønn;lovbunden frihet var hans Bøn.»Lovbunden frihet eller død!«så lød hans manndomstale.

De kårne menn på Thinge stodi Eidsvolds grønne Lunde,med Viisdom, sindighet og motat Norges Frihed grunne.

337Fornyet Liv var vakt i nord;da mæltes mangt begeistret ord;snart frihetstreet plantet stod,og mørke sorger svunne.

Det spiret’, vokste — nå det står,og intet kan det felle;sin dype, sterke rot det slaaerom Klippens fot med Vælde.Ungt er det enn, men sterkt og boldt,det tiårsprøven alt utholdt;vi håper, at i sene årdet trosser tid og Vælde.

Opp nordmenn da! med freidigt motlad sangen rask seg heve!I Klippens ly groe frihets rot!og Nordens fiender beve!Lovbunden frihet er vår sang.Vi hylle den ved begerklang;vi ofrer fro den Liv og blod,hvis Norge det mon kreve!

(H. A. Bjerregaard.)