304

Kort Adeler var sig en Helt saa stærk,hans Ry foer saa vide om Lande,han øved saa mangt et Kjæmpeværkalt ved de fremmede Strande.

I Myklegaard hørtes hans Navn med Skræk,de Tyrker kun lidet ham hued;han slog saa mange med Sværdet kjæk,fem tusind med Lænker han kued.

Ved Tenedos toned hans Seierssang,mens eenlige Snekke han bøded;da kom Her’ Ibrahim, stærk og lang;af Harme den Muselmand gløded.

Med tusinde Mand han mod Helten foer,ham tyktes Seiren alt vunden;305paa søndrede Snekke de sprang om Bordog raabte paa Christenhunden.

Paa Dækket der øves saa haard en Færd,saa mangen Christenhelt bløder;Kort Adeler svinger sit gode Sværd,han flux den Muselmand møder.

Herr Ibrahim efter hans Hoved slog,men det vilde Helten ei slippe;med høire Haand han det Slag modtog;men nu vilde Styrken ham glippe.

Med venstre Haand tog han Sværdet fat,og nu foer han ikke med Lempe;paa Dækket der faldt et Hoved saa brad; –det tabte den tyrkiske Kjæmpe.

Nu faldt hver Muselmands Sværd og Mod,som Dyr de lode sig binde;fra Tenedos seiled den Kjæmpe godmed Seier for flyvende Vinde.

Kort Adeler frem for sin Konge stod;ei Heltens Hæder var ringe:et Banner han lagde for Kongens Fodog Ibrahims vældige Klinge.

Nu ligger Helten i sorten Muld,han kløver ei flere Pander;men Danmark gjemmer end, tro som Guld,hans Navn, hans Sværd og hans Banner.

304

Kort Adeler var seg en helt så sterk,hans ry foer så vide om land,han øvet så mangt et kjempeverkalt ved de fremmede Strande.

I Myklegaard hørtes hans navn med skrekk,de tyrker kun lite ham hued;han slo så mange med sverdet kjekk,fem tusind med lenker han kuet.

Ved Tenedos tonet hans Seierssang,mens eenlige snekke han bøded;da kom her’ Ibrahim, sterk og lang;av harme den muselmann glødet.

Med tusen mann han mot helten foer,ham tyktes seieren alt vunden;305på søndrede snekke de sprang om bordog ropte på kristenhunden.

På dekket der øves så hard en ferd,så mangen kristenhelt blør;Kort Adeler svinger sitt gode sverd,han fluks den muselmann møter.

Herr Ibrahim etter hans hode slo,men det ville helten ei slippe;med høyre hånd han det slag mottok;men nå ville styrken ham glippe.

Med venstre hånd tok han sverdet fat,og nå foer han ikke med lempe;på dekket der falt et hode så brad; –det tapte den tyrkiske kjempe.

Nå falt hver muselmanns sverd og mot,som dyr de lot seg binde;fra Tenedos seilte den kjempe godmed seier for flygende vinder.

Kort Adeler frem for sin Konge stod;ei Heltens Hæder var ringe:et banner han la for Kongens fotog Ibrahims veldige Klinge.

Nå ligger helten i sorten Muld,han kløver ei flere panner;men Danmark gjemmer enn, tro som gull,hans navn, hans sverd og hans banner.