Den digtede Fortælling er af Indhold alvorlig eller komisk. Men det Komiske eller Lunefulde kan ogsaa give sig tilkjende i Formen, og af denne Charakter er næsten stedse den rimede eller versificerede Fortælling og Riimbrevet, hvori Digteren betjener sig af Rimet med ulige Versfødder. Denne Form, synes især egnet for den digtede Fortælling, hvor Stoffet enten er en kort latterlig Anekdot eller hvor Digteren kun udtømmer sit Lune og ligesom spøgende viser sit Vid og sit Herredømme over Sproget. Dette maa i begge disse Former vise sig i høi Grad bøieligt under Forfatterens Hænder og ligesom konversationsmæssig letflydende, saa det er hans Overmagts Leeg dermed man seer selv i de lange Parentheser og tilsyneladende Udskeielser i Materien, Udvæxter i Stilen og Ordvanskabninger, hvormed han stundom kortvilligen afbryder Rimenes letglidende Strøm. Vi gjenkjende denne Form fra Fabelen, hvori den franske Lafontaine har været Verdens uopnaaede Mønster, medens vor Literatur i Wessel og Baggesen besidde to Forfattere i den lunefulde rimede Fortælling og Riimbrevet, som ganske fyldestgjøre de stilistiske Krav til begge disse to i Formen beslægtede Arter. Baggesen gjør i Fortalen til sine “Skjemtsomme Riimbreve” Stilen næsten udelukkende til Hovedsag for Riimbrevet, idet han erklærer, at det Egne og Eiendommelige derved er, næsten ingen Materie at have.

Den digtede fortelling er av innhold alvorlig eller komisk. Men det Komiske eller Lunefulde kan også gi seg tilkjenne i formen, og av denne karakter er nesten stedse den rimede eller versificerede fortelling og rimbrevet, hvori dikteren betjener seg av rimet med ulige versføtter. Denne form, synes især egnet for den digtede fortelling, hvor stoffet enten er en kort latterlig anekdote eller hvor dikteren kun uttømmer sitt lune og likesom spøkende viser sitt Vid og sitt herredømme over språket. Dette må i begge disse former vise seg i høy grad bøyelig under Forfatterens hender og likesom konversationsmæssig lettflytende, så det er hans Overmagts lek dermed man ser selv i de lange Parentheser og tilsynelatende utskeielser i materien, utvekster i stilen og ordvanskapninger, hvormed han stundom kortvilligen avbryter Rimenes lettglidende strøm. Vi gjenkjenner denne form fra fabelen, hvori den franske Lafontaine har vært Verdens uopnaaede mønster, mens vår litteratur i Wessel og Baggesen besitte to forfattere i den lunefulle rimede fortelling og rimbrevet, som ganske fyllestgjøre de stilistiske krav til begge disse to i formen beslektede arter. Baggesen gjør i fortalen til sine “Skjemtsomme rimbrev” stilen nesten utelukkende til hovedsak for rimbrevet, idet han erklærer, at det Egne og Eiendommelige derved er, nesten ingen materie å ha.