Den Prøve, som De har sendt mig af Deres Øvelse i at skrive, er saa vel udarbeidet, at jeg holder det for min Pligt at opmuntre Dem alt hvad jeg kan til at fare fort i et Foretagende, hvortil De allerede har saa store Gaver, og 206hvori De ved en vedvarende Flid vist kan indlægge Dem selv megen Ære og gjøre det Almindelige stor Nytte. Jeg finder i den korte Afhandling om E*** saa rigtig og skarpsindig en Tænkning, saa mange Spor af en flittig og vel anbragt Læsning, saa vittige og bekvemme Indfald, og saa zirlig og rørende en Skrivemaade, at jeg ikke, uden at misbruge Deres Tillid, kan besvare Deres Brev paa den Maade, som De forlanger, ved at anvise Dem de fornemste Regler, som man maa kjende, for at kunne skrive vel. Jeg har Aarsag til at troe, at De kjender dem alle, ligesaavel som nogen Anden, og om De end ikke skulle have en ordentlig og kunstig Theori nok deraf, for at bringe dem i System, har De dog, ved at læse gode Skrifter, og ved at øve dem selv i at skrive, truffet den gode Smag fuldkomnere, end den kan læres af Reglerne alene. Ligesom det i Malerkunsten ikke saa meget kommer an paa Reglerne, hvilke baade snart ere sagte og snart lærte, som paa Bekvemhed til at træffe det Naturlige og paa Lyst og Taalmodighed til at øve sig efter gode Modeller - Gaver, som den største Mester med alle Kunstens Regler kan ligesaa lidt give Andre, som han kan give dem, der ere fødte Blinde, deres Syn - saa gjøre og Reglerne det mindste til at skrive vel; men det kommer fornemmelig an paa Vittighed til at opfinde, Skjønsomhed til at dømme, en rig og levende Indbildningskraft, en villig Hukommelse, og endelig paa en naturlig god Smag, hvilke Gaver alle skjærpes mere ved gode Bøgers Læsning og ved egen Øvelse, end ved alle rhetoriske Regler, der alene ligesaa lidt kan give Dem Smag og Færdighed i at skrive, som De, ved at læse eller høre Reglerne af Generalbassen, kan faae det, man kalder Gehør; og da Natur og Flid saa rigelig har forsynet Dem med disse Gaver, veed jeg intet at raade Dem, uden at fortfare i at bruge de Midler, hvorved De allerede har opnaaet saa høi 207en Grad, og ganske vist uden al anden Hjælp kan bringe det til Fuldkommenhed. Bliv ved at læse gode Bøger af saadant Indhold og Skrivemaade, som De finder meest Lyst og Bekvemhed til; men for alting tænk selv! Læs ikke for at læse eller huske alt hvad urimeligt Andre have tænkt eller sagt, men alene for at fatte og beholde saadanne Ting, som kan oplyse og opbygge! Bind Dem ikke saaledes til Andres Ord, Tænke- eller Skrivemaade, at De derved taber Færdighed og Bestandighed i den, som er Dem meest naturlig! Søg at gjøre alt, hvad De læser, til Deres eget; og for at bringe det dertil, maa De ikke gjøre Dem saa megen Umage, for at beholde Ordene, som for at give Tankerne en ny Tydelighed og et nyt Liv i Deres Forestilling, og at udtrykke Dem paa saadan en Maade, som kan røre og indtage Dem selv meest. Og da De skriver i et Sprog, som endnu ikke er dyrket nok til at have Overflødighed af Skrifter, som De kan tage til Modeller, saa vælg iblandt fremmede Sprog det, som i Henseende til Stilen har meest naturlig Overeensstemmelse med Deres eget, og dersom De er af samme Tanke som jeg, at denne Egenskab fornemmelig findes hos det Franske, saa øv Dem i at oversætte saadanne Stykker, hvori De finder meest Ziirlighed og Eftertryk, og som tillige passer bedst til den Skrivemaade, som falder Dem naturligst. Men foruden alt dette, som De uden Tvivl allerede selv har forsøgt, maa jeg give Dem et Raad, hvoraf jeg troer, De vil finde den allerstørste Nytte, ikke alene til at skrive og tænke vel, og saaledes, at De fortjener Roes, men og til at skrive med Nytte og Opbyggelse: Stræb ved Læsning og Betragtning fornemmelig at forskaffe Dem den store Gave, som saa faa Skribenter have havt: et ædelt Hjerte; og vær forsikkret om, at De deri vil finde den rigeste Kilde baade til ædle Tanker og ædle Ord! Lad Lyst til Sandhed regjere Deres Forstand; 208lad Følelse af Dydens Skjønheder indtage Deres Indbildning og røre Deres Hjerte, og lad Menneskekjærlighed føre Deres Pen; og jeg vil forsikkre Dem, at den samme Engel eller Aand, som gav Sokrates saa rørende og overbevisende en Veltalenhed, skal lære Dem det ædle, indtagende og fornuftige Sprog, som forgjeves søges af dem, der enten ikke føle hvad de sige eller sige andet end hvad de burde.

(J. S. Sneedorff.)

Den prøve, som De har sendt meg av Deres øvelse i å skrive, er så vel utarbeidet, at jeg holder det for min plikt å oppmuntre Dem alt hva jeg kan til å fare fort i et foretagende, hvortil De allerede har så store gaver, og 206hvori De ved en vedvarende flid vist kan innlegge Dem selv mye ære og gjøre det Almindelige stor nytte. Jeg finner i den korte avhandling om E*** så riktig og skarpsindig en tenkning, så mange spor av en flittig og vel anbrakt lesning, så vittige og bekvemme innfall, og så sirlig og rørende en skrivemåte, at jeg ikke, uten å misbruke Deres tillit, kan besvare Deres brev på den måte, som De forlanger, ved å anvise Dem de fornemste regler, som man må kjenne, for å kunne skrive vel. Jeg har årsak til at tro, at De kjenner dem alle, ligesaavel som noen Anden, og om De enn ikke skulle ha en ordentlig og kunstig teori nok derav, for å bringe dem i system, har De dog, ved å lese gode skrifter, og ved å øve dem selv i å skrive, truffet den gode smak fuldkomnere, enn den kan læres av reglene alene. Likesom det i malerkunsten ikke så meget kommer an på reglene, hvilke både snart er sakte og snart lærte, som på Bekvemhed til å treffe det Naturlige og på lyst og tålmodighet til å øve seg etter gode modeller - gaver, som den største mester med alle Kunstens regler kan likeså litt gi andre, som han kan gi dem, der er fødte blinde, deres syn - så gjøre og reglene det minste til å skrive vel; men det kommer fornemmelig an på vittighet til å oppfinne, skjønnsomhet til å dømme, en rik og levende Indbildningskraft, en villig hukommelse, og endelig på en naturlig god smak, hvilke gaver alle skjerpes mer ved gode bøkers lesning og ved egen øvelse, enn ved alle retoriske regler, der alene likeså litt kan gi Dem smak og ferdighet i å skrive, som De, ved å lese eller høre reglene av Generalbassen, kan få det, man kaller gehør; og da natur og flid så rikelig har forsynet Dem med disse gaver, vet jeg intet å råde Dem, uten at fortfare i å bruke de midler, hvorved De allerede har oppnådd så høy 207en grad, og ganske vist uten all annen hjelp kan bringe det til fullkommenhet. Bli ved å lese gode bøker av sådant innhold og skrivemåte, som De finner mest lyst og Bekvemhed til; men for alting tenk selv! Læs ikke for å lese eller huske alt hva urimelig andre have tenkt eller sagt, men alene for å fatte og beholde sådanne ting, som kan opplyse og oppbygge! Bind Dem ikke således til Andres ord, Tænke- eller skrivemåte, at De derved taper ferdighet og bestandighet i den, som er Dem mest naturlig! Søk å gjøre alt, hva De leser, til Deres eget; og for å bringe det dertil, må De ikke gjøre Dem så mye umake, for å beholde ordene, som for å gi Tankerne en ny tydelighet og et nytt liv i Deres forestilling, og å uttrykke Dem på sådan en måte, som kan røre og innta Dem selv mest. Og da De skriver i et språk, som ennå ikke er dyrket nok til å ha overflødighet av skrifter, som De kan ta til modeller, så velg iblant fremmede språk det, som i Henseende til stilen har mest naturlig overensstemmelse med Deres eget, og dersom De er av samme tanke som jeg, at denne egenskap fornemmelig finnes hos det Franske, så øv Dem i å oversette sådanne stykker, hvori De finner mest sirlighet og ettertrykk, og som tillike passer best til den skrivemåte, som faller Dem naturligst. Men foruten alt dette, som De uten tvil allerede selv har forsøkt, må jeg gi Dem et råd, hvorav jeg tror, De vil finne den allerstørste nytte, ikke alene til å skrive og tenke vel, og således, at De fortjener Roes, men og til å skrive med nytte og oppbyggelse: Streb ved lesning og betraktning fornemmelig at forskaffe Dem den store gave, som så få skribenter have hatt: et edelt hjerte; og vær forsikret om, at De deri vil finne den rikeste Kilde både til edle tanker og edle ord! Lad lyst til sannhet regjere Deres forstand; 208lad følelse av Dydens skjønnheter innta Deres innbilning og røre Deres hjerte, og lad menneskekjærlighet føre Deres Pen; og jeg vil forsikre Dem, at den samme engel eller ånd, som ga Sokrates så rørende og overbevisende en veltalenhet, skal lære Dem det edle, inntagende og fornuftige språk, som forgjeves søkes av dem, der enten ikke føle hva de sier eller si annet enn hva de burde.

(J. S. Sneedorff.)