Af alle selskabelige Dyder er ægte Fædrelandskjærlighed den første, af alle Lidenskaber den eneste tilladelige, af alle Tilbøieligheder den ædleste, den Mennesket meest værdige, den eneste maaskee, som overalt, til alle Tider, bestandig, under alle Omstændigheder, i Krig og i Fred, i Monarkier og Republiker, hos Individer og hos et heelt Folk besidder den ophøiede Egenskab, kun at frembringe store Følelser, kun at avle skjønne Handlinger, kun at opvække Agtelse og Beundring. Af den gjennemtrængt som af en ukjendt Kraft svinger Sjelen sig op over Egoismens lave Egne, udvider sin Synskreds, tager Plads blandt høiere Væsener, ufængslet af Dødeligheds Baand: for dens Majestæt skjule sig Egennytte, Forrettighedsaand, Misundelse, Hævngjerrighed og alle de smaa Lidenskaber, der gjøre vort Jeg til den eneste Gjenstand for vor Hylding: dens Tryllekraft sammensmelter et heelt Folk til een Familie, besjelet af een Aand og eet Ønske: den gjør det Svage stærk, det Vanskelige let, selv det Umulige muligt: den fremkalder Helteskarer som af Jorden, og skaber Hjælpemidler, hvor ingen vare: den bortvifter seiervante Hære, og staaer urokket i Farens Storm, lig Klippen, der rolig trodser det oprørte Hav. Lykkelig den Stat, hvor denne Aand er herskende! I dens Skjød blomstrer Virksomhed, Enighed, Sikkerhed; dens Ære er uplettet, dens Grundvold varig, fordi alle Kræfter arbeide i virksom Harmoni til det samme Maal: Almeenvel, og ikke ophøre, førend de selv ved en uimodstaaelig fysisk Magt ere tilintetgjorte; og falder den da, saa er dens Fald som Kjæmpens, hvis henstrakte Legeme endnu aftvinger Ærefrygt og Beundring. Derfor — overvindes, udslettes kan et patriotisk Folk, bringes under Aaget aldrig.
(L. Engelstoft. ”Tanker om Nationalopdragelsen.” Kbhavn 1808.)