Læreplanatlas
Første DeelBeskrivelse af Folk og Sæder.

6. Fjeldbonden.

Af Hansteen

167

— Jeg besluttede at forblive paa Bolkesjø til næste Morgen, og imidlertid at udføre en Deel astronomiske og magnetiske Iagttagelser, hvortil det deilige Veir og det særdeles godlidende Opholdssted gav den bedste Anledning. Efterat Instrumenterne vare udpakkede og opstillede, krobe Unge og Gamle af begge Kjøn, fra den gamle rystende Bedstemoder indtil en 4 Aars Dreng, der formedelst Heden gik i den bare Skjorte, hen, for i Sextantens Kikkert at betragte de farvede Solbilleder. Især morede det dem at see, hvorledes disse Billeder, eftersom Solen dalede, med kjendelig Bevægelse nærmede sig til eller fjernede sig fra hinanden. Fra Fruentimmerne fornemmelig lød, saavel her som overalt ved dette Syn, det gjentagne Udraab: ”Aldrig skulde du seet Sligt!” Saa kjært det var mig paa saa let en Maade at kunne underholde disse godlidende Folk, saa var det mig dog paa den følgende Reise ofte til Byrde; thi uagtet de af Beskedenhed, for ei at forstyrre mig, sædvanlig leirede sig i en temmelig stor Kreds om mig, for at oppebie det Øieblik, naar jeg var færdig, og de følgelig efter Løfte skulde faae Tilladelse til nærmere at betragte Instrumenterne, saa gjorde dog deres lydelige Hvisken mig det ofte besværligt at tælle Uhrets Slag. Prøvede jeg deres Taalmodighed for længe, saa hjalp undertiden Solvarmen mig ved at dysse en Deel af dem i en sød Slummer, hvorved Taushed lidt efter lidt indfandt sig. Mindre betænksomme fandt jeg adskillige Folk udenfor Bondestanden, der ikke sjelden nødte mig til, under tilsyneladende Distraktion, at føre en sammenhængende Konversation paa samme Tid som jeg var sysselsat med paa een Gang at tælle Sekunderne efter Uhret, manøvrere med Instrumentet, betragte Solbillederne i Kikkerten, derpaa aflæse Graderne paa Randen og nedskrive 168Iagttagelserne. Med megen Øvelse og Anspændelse lader det sig vel gjøre, men altid til nogen Skade for Iagttagelsernes Nøiagtighed.

Den hypochondriske Kjøbstædboer, hvis Legemsfunktioner ved stillesiddende Arbeide ere halvstandsede, og hvis Aandslivlighed er tilintetgjort ved en halvvoxen Kjøbstads Uselskabelighed, Egoisme og Halvkultur, skulde engang imellem gjøre en Reise i Fjeldegnene. Ligesaa meget som den rene Fjeldluft og Reisens Besværligheder anspore Legemets Funktioner, ligesaa meget opmuntres Sindet af de overraskende Naturscener og af det elskværdige Fjeldfolks ufordærvede Natur. Ærlighed, Ligefremhed, Naivetet, god Forstand, et oprømt Sind og en ualmindelig Takt for det Passelige i Opførsel, ere disse Naturens Børns Særkjender. Den Fremmede tiltales strax med det broderlige “Du.” Rang og Titler ere dem ubekjendte. Den Fremmedes Navn (især Døbenavn) og Forretning spørge de gjerne strax efter; ikke, som et Par reisende Udlændinger troede, af Mistænkelighed; men fordi de, ved Hjælp af Navnet og de øvrige Omstændigheder, stræbte at binde en dem interessant Begivenhed til Hukommelsen. I disse afsides liggende Egne er nemlig en Fremmeds Ankomst en saare sjelden og mærkelig Tildragelse. Har man opholdet sig noget længere Tid, og vundet Fjeldbondens Bifald, vil man vel undertiden ved Afreisen see ham fremtage en liden Lommebog og deri antegne sine Gjæsters Navne. Med Forundring hørte jeg derfor i Vestfjorddalen adskillige Bønder opregne Navnene Esmark, Smith, Schouw, Flor, Dahl: kort alle de Personer, der havde besøgt Rjukand-Fossen og besteget Gousta, saavelsom alt hvad de der havde foretaget sig, vare endnu i friskt Minde. Denne Mangel paa Begivenheder er sandsynligviis ogsaa Aarsagen, hvorfor Fjeldbonden sædvanlig interesserer sig meget for de politiske Optog, 169paa Europas store Skueplads. Den Reisende udspørges derfor gjerne, efterat de første Expositioner ere tilendebragte, om det nogensteds seer ud til Ufred. Grækernes Frihedskamp var derfor gjerne den første, og Storthingets Forhandlinger den anden Gjenstand, der paa denne Tid bragtes paa Bane. Mange af dem læse flittig Aviser, som de faae tillaans af Præster eller andre nærboende Embedsmænd, og ere sædvanlig temmelig vel bevandrede i Europas Geografi, men fornemmelig i deres Fædrenelands ældre Historie. Snorre Sturleson, Bastholms Filosofi for Ulærde og flere af den sidste populære Skribents Værker findes jævnlig paa en Hylde.

Agerbruget er ubetydeligt, og nærmere Snegrændsen endog umuligt. Desto fordeelagtigere er Fædriften; de kraftige Fjeldurter give Kvæget i kort Tid en Fedme, som det frodigere, grønnere og længere Græs paa de lavere Sletter ikke kan fremvirke. Bondens meste Næring er derfor Melk, som han nyder under mange Slags Former. Denne kraftige Næring, som kun lidet udfylder Fordøielses-Redskaberne, gjør dem derfor lette og bekvemme til Arbeide; den besværlige Fjeldgang udvikler Laar- og især Læg-Musklerne, hvorfor de sædvanlig have en smuk og kraftig Figur, og ere særdeles skikkede til alle Slags Legemsøvelser og til de meest halsbrækkende Spring i deres bekjendte Nationaldandse.

(C. Hansteen.)