Ligesom Folkeslagenes og enkelte Menneskers Færden og Liv i en Fremstilling af Følgeforbindelser er Gjenstanden for Historien, er Folkeslagenes Sæder og Indretninger, Landenes Beskaffenhed og den hele Natur udenfor hiin Menneskenes fri Virken Gjenstand for Beskrivelsen. Dersom man ikke erindrede, at „Historie“ betyder „Fortælling“, skulde saaledes Ordet „Naturhistorie“ være mindre rigtigt uden som brugt om Fremstillingen af de Overgange, hvorigjennem vor Jords Natur har udviklet sig til hvad den er. Denne har saaledes ogsaa havt sin Historie, og en, som behandles ræsonneret, da den leder sig frem ved Skarpsindighedens Slutninger; men i almindelig Forstand er Naturen i sine Enkeltheder kun Gjenstand for Beskrivelsen. Her have vi dog kun at bemærke de Forskjelligheder i Foredragets Maade eller Stiilart, som iagttages i Beskrivelsen, og da finde vi, at Stilen maa rette sig efter Materien. Vi kjende Elementernes Majestæt og den landlige Naturs Høihed eller Ynde, Følelsen heraf siger os tillige, at Sproget ikke kan udtrykke dette noksom, og dog fordre vi, at det skal stræbe derefter. I Naturbeskrivelsen i denne Forstand, ligesom ogsaa i Beskrivelsen af hvilkesomhelst interessante Scener eller Gjenstande, fordre vi altsaa al den Livlighed, Kraft og Farvesandhed ogsaa i det prosaiske Foredrag, som kan stille os Gjenstanden saa levende og klart som muligt for Øie. Beskrivelsen maa blive Skildring og Maleri. I en Beskrivelse, f. Ex. af et natligt Udbrud af Vesuv, kan Stilen ikke beholde Fortællingens Rolighed. Den vil, om den er sand, næsten lade os føle Stødene og Udbrudene i sine korte, ligesom med Scenens rædsomt-skjønne Farver opfyldte, hverandre fremskyndende, Perioder. Den rette Stiil dikteres overalt af Materien, og bliver gjennem Forfatterens levende Opfatning af denne og fine Øre for den Tone, hvorigjennem 144den vil udtale sig, ligesom Materiens uvilkaarligen valgte Form. Man sammenligne hiin Stiilart, som vil være den naturlige for Beskrivelsen af Vesuv under et Udbrud, med en over Bjerget i dets rolige Tilstand, da Formaalet bliver at skildre det i dets almindelige Forhold til dets Omgivelser! Eller man beskrive en Ildebrand! Mængden af de Gjenstande, som i samme Øieblik fængsle Opmærksomheden og skulle meddeles Læseren med Indtrykket af deres Sammenstød i disse Øieblik, vil uvilkaarlig give sig Udtryk gjennem en kort, afbrudt, uordnet, med skarpe Farvestrøg opfyldt Stiil.

Som oftest danner Naturbeskrivelsen med sin malende Stiil de skjønneste Partier af Reisebeskrivelsen, af hvem vi, som Indklædning for det Belærende, fordre Stilen fortællende lige indtil Samtalens og Brevstilens livlige Lethed og Fortrolighed. Beskrivelsen af Folkeslags Sæder og Levemaade, der ogsaa som oftest tilhører Reisebeskrivelsen, vender tilbage til den historiske Stiils Rolighed, hvor Forfatteren kun fremstiller det Givne; og i Naturhistorien, i den Bemærkelse, vi almindelig tage Ordet, er Beskrivelsen saa strengt bunden til dette, at Tydelighed, Simpelhed og Sprogrigtighed, ligesom ved andre blot videnskabelige Fremstillinger, tilfredsstille alle vore Fordringer til Stilen.

Likesom Folkeslagenes og enkelte Menneskers ferden og Liv i en fremstilling av Følgeforbindelser er gjenstanden for historien, er Folkeslagenes Sæder og innretninger, Landenes beskaffenhet og den hele natur utenfor hin Menneskenes fri Virken gjenstand for beskrivelsen. Dersom man ikke erindret, at „historie“ betyr „fortelling“, skulle således ordet „naturhistorie“ være mindre riktig uten som brukt om fremstillingen av de overganger, hvorigjennom vår Jords natur har utviklet seg til hva den er. Denne har således også hatt sin historie, og en, som behandles resonnert, da den leder seg frem ved Skarpsindighedens slutninger; men i alminnelig forstand er naturen i sine enkeltheter kun gjenstand for beskrivelsen. Her har vi dog kun å bemerke de forskjelligheter i Foredragets måte eller stilart, som iakttas i beskrivelsen, og da finner vi, at stilen må rette seg etter materien. Vi kjenner Elementernes majestet og den landlige Naturs høyhet eller Ynde, følelsen heraf sier oss tillike, at språket ikke kan uttrykke dette noksom, og dog fordre vi, at det skal strebe deretter. I Naturbeskrivelsen i denne forstand, likesom også i beskrivelsen av hvilkesomhelst interessante scener eller gjenstander, fordre vi altså all den livlighet, kraft og fargesannhet også i det prosaiske foredrag, som kan stille oss gjenstanden så levende og klart som mulig for Øye. Beskrivelsen må bli skildring og maleri. I en beskrivelse, f. Ex. av et natligt utbrudd av Vesuv, kan stilen ikke beholde Fortællingens Rolighed. Den vil, om den er sann, nesten lade oss føle støtene og utbruddene i sine korte, likesom med Scenens rædsomt-skjønne farger oppfylte, hverandre fremskyndende, perioder. Den rette stil dikteres overalt av materien, og blir gjennom Forfatterens levende oppfatning av denne og fine øre for den tone, hvorigjennom 144den vil uttale seg, likesom Materiens uvilkårlig valgte form. Man sammenligne hin stilart, som vil være den naturlige for beskrivelsen av Vesuv under et utbrudd, med en over Bjerget i dets rolige tilstand, da formålet blir å skildre det i dets alminnelige forhold til dets omgivelser! Eller man beskrive en ildebrann! Mengden av de gjenstander, som i samme øyeblikk fengsle oppmerksomheten og skulle meddeles leseren med inntrykket av deres sammenstøt i disse øyeblikk, vil uvilkårlig gi seg uttrykk gjennom en kort, avbrutt, uordnet, med skarpe fargestrøk oppfylt stil.

Som oftest danner Naturbeskrivelsen med sin malende stil de skjønneste partier av reisebeskrivelsen, av hvem vi, som Indklædning for det Belærende, fordre stilen fortellende like inntil Samtalens og Brevstilens livlige letthet og fortrolighet. Beskrivelsen av Folkeslags Sæder og levemåte, der også som oftest tilhører reisebeskrivelsen, vender tilbake til den historiske Stiils Rolighed, hvor forfatteren kun fremstiller det Givne; og i naturhistorien, i den bemerkelse, vi alminnelig ta ordet, er beskrivelsen så strengt bunden til dette, at tydelighet, simpelhet og språkriktighet, likesom ved andre blot vitenskapelige fremstillinger, tilfredsstille alle våre fordringer til stilen.