Tordenskjold fik engang Befaling at gaae ind under den svenske Vall, for at indhente Kundskab om Tilstanden i Skaane. Befalingen var ham kjær. Han krydsede en Tid lang i Søen; men da han ei derved fik de Underretninger, han ønskede, lagde han ind til Torrekov i Skaane, kastede sit Anker, og lod sig sætte i Land. Han tog ikke mere end ti Mand med sig; thi han ventede der ingen fiendtlige Krigsfolk. 134Men han tænkte feil. Nogle Dragoner holdt just samme Tid i en Gaard ved Strandsiden, og da de saae ham stige i Land, satte de sig i Skjul bag Husene, for at give ham Tid til at komme dem nær. Tordenskjold gik frem med sine Folk uden at gjøre sig Betænkning; men saasnart de svenske Dragoner saae ham saa nær som de ønskede, gave de Hestene Sporer og rede til. Matroserne bleve bange, og uagtet han raabte til dem, at de skulde blive og sætte sig til Modværge, løb de dog tilbage, og kastede sig i Chaluppen. Tordenskjold, som nu var ene tilbage, maatte da ogsaa, imod sin Natur, vende sig og søge Flugten; men inden han naaede Strandbredden, hentede en af de svenske Dragoner ham ind, red ham forbi, stillede sig imellem Vandet og ham, og raabte, at han skulde give sig fangen. Tordenskjold, som stod med Kaarden i Haanden, sagde: Ja, han vilde overgive sig; den mellemste af Dragonerne red frem, for at tage imod hans Kaarde; men idet samme hug Tordenskjold ham over Haanden: ”den Gang ei!“ raabte han; og i samme Øieblik sprang han midt imellem de tvende andre Dragoner, kastede sig i Vandet, tog Kaarden i Munden, og svømmede ud til Chaluppen. De svenske Dragoner satte vel ud efter ham saa langt som de kunde, men han var dem for hurtig, og da de ei havde Skydegevær hos sig, undgik han med Livet.
(O. Malling.)