Baglerne ilede nordefter, uden at Nogen fik Nys derom, førend de landede i Bergen og lode blæse i Krigsluren. Dagfinn Bonde var oppe i Kastellet, og da Birkebenerne i Byen mærkede Baglernes Ankomst, ilede de til Kastellet; men dog bleve 11 af dem dræbte før de naaede derop. Peter Steiper derimod rømte ud af Byen med sit Mandskab. Nu rykkede Baglerne op imod Kastellet og tilbød Dagfinn Fred og sikker Leide; men han svarede, at han ei trængte dertil. Derpaa gjorde Baglerne et stærkt Anfald imod Kastellet, som Birkebenerne kjækt forsvarede. Siden stablede Baglerne Ved tæt op imod Muren og stak Ild derpaa, hvorved Birkebenerne lede stor Nød af Røg og Hede og derpaa følgende Mathed; thi de vare kun 25 Mand til at forsvare Kastellet, medens Baglerne vare mandstærke nok til skifteviis at bestorme det. Omsider treen nu Dagfinn frem, begjærede Fred og sikkert 104Leide; men nu svarede Baglerne, at han vel ikke meer end før tiltrængte den. Derpaa toge de Kirkestiger, som de satte til Muren, for at bestige den. Men Dagfinn lod Kong Hakons Søn hidse ned ad Muren, og bad Baglerne give ham Fred; han lod desuden et beslaget Sværd følge med, og sendte det til sin Svoger Gyrder Skialge. Gyrder kom til og tog baade mod Sværdet og Barnet. Derpaa sagde Dagfinn til Gyrder: ”gak til Kongen og prøv paa, om Du kan skaffe os Fred.” Dette gjorde han, og satte derhos alle sine Jord-Eiendomme til Pant paa, at Dagfinn aldrig mere skulde gjøre Philippus Modstand, og Arnbiorn Jonsson forenede sine Bønner med hans. Kongen lod derpaa med Luren alt Folket sammenkalde til et Huusthing, overladende det til Krigsfolket at raade derfor; men de vilde Dagfinn ingen Fred give. Da Gyrder vedblev sin Bøn, sagde Kongen: ”lad Dagfinn selv komme hid og modtage Fred.” Dette tilmeldte Gyrder Dagfinn; men han svarede: ”jeg vil ei ene have Fred, naar den ei gives os alle tilhobe, enten skulle vi samtlige døe med hverandre, eller og samtlige have Fred.” Da Gyrder bragte Kongen disse Dagfinns Ord, bad Kongen sine Krigsmænd give dem Fred: ”Hvad kan det hjælpe,” siger han, ”at dræbe nogle faa Mænd, som desuden have lidt ondt nok?” Saaledes finge de Fred; men maatte dog vaabenløse forlade Kastellet. Dagen derpaa gjorde de Eed til Philippus, og siden lod han Kastellet sløife, saa der blev ikke Steen paa Steen.
(Efter Peder Claussøn af J. Aall. I Snorre Sturlesons Kongers Sagaer.)