Paa Møens Klint, der hvor Stedet endnu kaldes Kongsbjerg, boer en Klintekonge. Hans Dronning er skjøn fremfor 84alle, har Navn af Klintedronning, og boer paa det Sted, der nu kaldes Dronningstolen. Ei langt fra hende staaer hendes Scepter, Dronningspiret, hvilket nu kaldes Sommerspiir. Samme Klintekonge er god Ven af Klintekongen paa Stevns, og begge tilsammen ere de ildesindede mod Grap, Klintekongen paa Rygen, som derfor maa staae saa langt borte og speide over Havet, om han seer dem komme. Om denne Grap er sjunget:
”Grap han seiler fra Rygen udmed fem og fire Snekker!Vi gaae og ud med lystig Mod,ved Tolken hannem frister.Slet ingen Bytte han her skal faae,hans Agt skal hannem feile;en blodig Pande og Kroppen blaa,dermed skal han bortseile!Grap, du komst fra Kullen i Fjormed Guld og Sølv belavet;det miste du her bag ved Njord,af Jetten det blev taget.Det gaaer i Aar langt værre til,det skal du vel befinde!” —
Klintekongen holder bestandigen Vagt paa Klinten og tager den vel ivare. Derfor kan den ei heller indtages. Saa ofte som Krig eller anden Ulykke truer at ville komme over Landet, kan man see hele Krigshære paa Klinten, hvilke ere udrustede til at forsvare Landet.
II.
Der er en Klintekonge, som regjerer tillige over Møens Klint, Stevns og Rygens. Han har en kunstig Vogn, som drages af fire sorte Heste, og paa denne farer han fra den 85ene Klint til den anden over Havet. Da bliver Havet sort og kommer meget i Oprør, og hører man da tydeligen Hestenes Vrinsken.
(I. M. Thiele.)