36

En sulten Skrub med slunken Kropi Uren stod og hylte efter Føde.37Gaardshunden Plus sneg sig deropog gik sin Halvbroer logrende imøde,besnuser Skrubben for og bag,og vinker med sin Hale en god Dag.Man siger Takog giver sig i Snak.Graabenen sagde: “Broder Hund,hvor trivelig du er, hvor fed, hvor rund!Saa tyk en Hagebetyder gode Dage;og denne Bug du fik vist ei hos osaf Bark og Mos”.Gaardshunden svarte saa: “tilvisse ei;men, kjære Skrub, gjør du som jeg;tag Tjeneste, og af din Herres Grydeskal altid noget lækkert dig tilflyde.Ak, stakkels Djævel, tiggersultne, arme!Jeg hører dine Tarmeaf Hunger skrige.I Sandhed, Ynk med dig og dine Ligebevæger mig til Graad.Det er vel længe siden sidst du aad?Men kom med mig, saa skal du faae det godtog leve flot.”Graabenen syntes og at ville,og spurgte kun: “hvad faaer jeg at bestille”?“Aa, næsten intet, svarte Plus.Du logrer for enhver i Herrens Huus.Du bærer Kjeppe lydig, from og snild,og bider hvem dig Herren hidser til.Men skjønne Sportler faaer du for det:alt hvad der falder af ved Bordet,38af Stegen — Been, af Brødet — store Stumpe,foruden mangt et Klap paa Ryg og Rumpe.“Herover blev Graabenen saa fornøiet,at Taarer kom ham i det ene Øiet.De gik. Men underveis bemærkte Skrubben,at Hundens fede Hals var noget rubben.Han spurgte: “hvad er det? Her fattes Fel!““Aa intet!“ — “Intet?“ — “Ja en Bagatel.““Men hvad?“ — “Det kommer, kan jeg tænke,udaf min Lænke.““Din Lænke, Broer!?“ — “Ja, seer du vel,der er hos os en god og gammel Orden:hver Nat jeg frit spadserer om i Gaarden,og vogter Huset, Herren tro og huld.Men da jeg er lidt bidsk, lidt ondskabsfuld,jeg bunden bli'er, dog bare hele Dagen.Det gjør da ikke stort til Sagen.““Broer Kjøter, svarte Skrubben, veed du hvad?Det gjør saa meget,at jeg betakker mig for alskens Mad,raat eller steget,saafremt jeg ei maa gaae og staae og rendealt efter eget Tykke og Behag,og frit min egen Næse vendehvorhen jeg vil.“Saa talt, løb Skrubben flux ad Skoven til,og løber end den Dag i Dag.

Moral.

Heller Frihed og Nødend Trældom og Brød!

(N. Wergeland.)

36

En sulten Skrub med slunken kroppi Uren stod og hylte etter føde.37Gårdshunden Plus snek seg deropog gikk sin Halvbroer logrende imøte,besnuser Skrubben for og bak,og vinker med sin hale en god dag.Man sier takkog gir seg i snakk.Gråbeinen sa: “Bror hund,hvor trivelig du er, hvor fet, hvor rund!Så tykk en Hagebetyr gode dager;og denne Bug du fikk vist ei hos ossav bark og Mos”.Gårdshunden svarte så: “tilvisse ei;men, kjære Skrub, gjør du som jeg;ta tjeneste, og av din Herres gryteskal alltid noe lekkert deg tilflyte.Ak, stakkels djevel, tiggersultne, arme!Jeg hører dine tarmerav hunger skrike.I sannhet, ynk med deg og dine likebeveger meg til gråt.Det er vel lenge siden sist du åt?Men kom med meg, så skal du få det godtog leve flott.”Gråbeinen syntes og å ville,og spurte kun: “hva får jeg å bestille”?“Å, nesten intet, svarte Plus.Du logrer for enhver i Herrens Huus.Du bærer Kjeppe lydig, from og snild,og biter hvem deg Herren hidser til.Men skjønne Sportler får du for det:alt hva der faller av ved bordet,38av Stegen — ben, av brødet — store Stumpe,foruten mangt et klapp på rygg og rumpe.“Herover ble gråbeinen så fornøyet,at tårer kom ham i det ene øyet.De gikk. Men underveis bemerket Skrubben,at Hundens feite hals var noe rubben.Han spurte: “hva er det? Her fattes Fel!““Å intet!“ — “Intet?“ — “Ja en bagatell.““Men hva?“ — “Det kommer, kan jeg tenke,udaf min lenke.““Din lenke, broer!?“ — “Ja, ser du vel,der er hos oss en god og gammel orden:hver natt jeg fritt spaserer om i gården,og vokter huset, Herren tro og huld.Men da jeg er litt bidsk, litt ondskapsfull,jeg bunden bli'er, dog bare hele dagen.Det gjør da ikke stort til Sagen.““Broer kjøter, svarte Skrubben, vet du hva?Det gjør så meget,at jeg betakker meg for alskens mat,rått eller steget,såfremt jeg ei må gå og stå og rennealt etter eget tykke og behag,og fritt min egen nese vendehvorhen jeg vil.“Så talt, løp Skrubben fluks ad skogen til,og løper enn den dag i dag.

Moral.

Heller frihet og nødenn trelldom og brød!

(N. Wergeland.)