En Rørspurv fløi hen til en Lærke, som opholdt sig paa den aabne Mark. »Kjære Lærke! sagde han, lader os være gode Venner! jeg har besluttet at bygge og boe her paa den aabne Mark med dig, fordi jeg synes saa godt om din Levemaade. Jeg er født i Skoven hist henne; men det var mig for mørkt der; saa fløi jeg hen i Krattet, som du seer der, 32men der var det mig for eensomt. Nu begav jeg mig til den nærmeste Have, men der vare Huusspurvene, og dem kunde jeg nu slet ikke forliges med. Men her, kjære Lærke! her vil jeg nu bestandig — —”. ”Tag mig det ikke ilde op”, faldt Marklærken ham ind i Talen, ”at jeg ikke kan opfylde dit Ønske; du er meget foranderlig i din Levemaade, mærker jeg; og jeg frygter for, at du ogsaa kunde være det i dit Venskab.”
(L. Sagen. — ”Af ”Dansk Læsebog for Børn og Ungdommen.” Udgiven af L. Sagen. Christiania 1820.)