En Rørspurv fløi hen til en Lærke, som opholdt sig paa den aabne Mark. »Kjære Lærke! sagde han, lader os være gode Venner! jeg har besluttet at bygge og boe her paa den aabne Mark med dig, fordi jeg synes saa godt om din Levemaade. Jeg er født i Skoven hist henne; men det var mig for mørkt der; saa fløi jeg hen i Krattet, som du seer der, 32men der var det mig for eensomt. Nu begav jeg mig til den nærmeste Have, men der vare Huusspurvene, og dem kunde jeg nu slet ikke forliges med. Men her, kjære Lærke! her vil jeg nu bestandig — —”. ”Tag mig det ikke ilde op”, faldt Marklærken ham ind i Talen, ”at jeg ikke kan opfylde dit Ønske; du er meget foranderlig i din Levemaade, mærker jeg; og jeg frygter for, at du ogsaa kunde være det i dit Venskab.”

(L. Sagen. — ”Af ”Dansk Læsebog for Børn og Ungdommen.” Udgiven af L. Sagen. Christiania 1820.)

En Rørspurv fløy hen til en lerke, som oppholdt seg på den åpne Mark. »Kjære lerke! sa han, lader oss være gode venner! jeg har besluttet å bygge og bo her på den åpne Mark med deg, fordi jeg synes så godt om din levemåte. Jeg er født i skogen hist henne; men det var meg for mørkt der; så fløy jeg hen i krattet, som du ser der, 32men der var det meg for ensomt. Nå begav jeg meg til den nærmeste hage, men der var husspurvene, og dem kunne jeg nå slett ikke forlikes med. Men her, kjære lerke! her vil jeg nå bestandig — —”. ”Ta meg det ikke ilde opp”, falt marklerken ham inn i talen, ”at jeg ikke kan oppfylle ditt ønske; du er meget foranderlig i din levemåte, merker jeg; og jeg frykter for, at du også kunne være det i ditt vennskap.”

(L. Sagen. — ”Av ”Dansk lesebok for barn og ungdommen.” Utgitt av L. Sagen. Christiania 1820.)