30

To Mennesker Regnbuen saae;den Ene monne henrykt staae31og nød det skjønne Øieblik;den Anden med en Pose gik,at plukke sig deraf et Stykketil Næring for sin Fremtids Lykke.Af lutter Iver glemte hanat see den broget-skjønne Rand,som funkled over Markens Ax.Han alt ei vilde nyde strax,men gjemme lidt til Huusbehov,(ifald han bare maa faae Lov!)

Han iled over Stok og Steen,og brugte hurtig sine Been;og da han ud i Mosen kom,og efter Glandsen saae sig om,da var den bleven ganske tynd,han selv til Bæltet stod i Dynd.

Tænk ei paa Frosten, naar det tøer!Mens Græsset voxer, Koen døer.Grib din Fortuna hvor hun staaer!I Nakken har hun ingen Haar.

(A. Oehlenschläger)

30

To mennesker regnbuen så;den Ene monne henrykt stå31og nød det skjønne øyeblikk;den Anden med en pose gikk,å plukke seg derav et stykketil næring for sin Fremtids lykke.Av lutter Iver glemte hanå se den broket-skjønne Rand,som funklet over Markens aks.Han alt ei ville nyte straks,men gjemme litt til husbehov,(i fall han bare må få lov!)

Han iled over stokk og Steen,og brukte hurtig sine ben;og da han ut i mosen kom,og etter glansen så seg om,da var den blitt ganske tynn,han selv til Bæltet stod i dynn.

Tenk ei på frosten, når det tøer!Mens gresset vokser, Koen dør.Grib din Fortuna hvor hun står!I nakken har hun ingen hår.

(A. Oehlenschläger)