“Endogsaa du, huusvante Svale,endogsaa du forlader mig,nu, Somren synker hen i Dvale,al Ting blier kold og sørgelig.Var ei din bjelkebygte Redeudi min Stue sikker nok?Behøved’ du vel at opledeet bedre Hjem for spæde Flok?“Saa sagde Bonden. — “Hør, min Ven!(Var Svalens Svar) Farvel saa længe!Vind mange Venner, mange Penge,22og Tak for al beviste Ære!Naar det blier varmt og godt at værehos dig, saa kommer jeg igjen.“

(P. M. Trøjel. — Af “Udvalgte Digte af Brødrene Peter Magnus og Peter Kofod Trøjel.“ Kjøbenhavn 1801.)

“Endogsaa du, huusvante svale,endogsaa du forlater meg,nå, sommeren synker hen i dvale,all ting blir kald og sørgelig.Var ei din bjelkebygte redeuti min stue sikker nok?Behøved’ du vel at opledeet bedre hjem for spede Flok?“Så sa bonden. — “Hør, min venn!(Var Svalens svar) farvel så lenge!Vind mange venner, mange penger,22og takk for all beviste ære!Når det blir varmt og godt å værehos deg, så kommer jeg igjen.“

(P. M. Trøjel. — Av “Udvalgte Digte av brødrene Peter Magnus og Peter Kofod Trøjel.“ Kjøbenhavn 1801.)