16. Den grusomme Hevn.
En ivrig Landmand mærkedemed Hjertens Harm, at Karperneudi hans Dam blev immer immer færre.Ih! Hvordan kan dog dette være?Mon Hexeri har her sit sorte Spil?Saa spørger han sig selv. — Nei Ven! giv ikkun Stunder,og du skal see, at det gaaer heel naturligt til.Han lurer Dag fra Dagi Haven, for at faae Oplysning om den Sag.En Oter dukker op, og strax igjen gaaer under.”Ha ha, god Karl! saa er det dig?Ja du skal med dit Skind betale mig.”
Han lader sit Gevær og passer paa sin Fiende,og siger: ”Gid du maatte faae i Sindeat stikke Snuden frem endnu engang!”Den lille Fisker gjør ham Tiden ikke lang.Der er han atter — Herren skyder.Vandskorpen skjalv og rystede derved.Og Oteren — er alt i Sikkerhed19paa Bunden af sit Hjem. Men ak! en Karpe flyder,og atter en. Kort sagt, den hele Park er dækketaf døde Fiske i et Øieblik.Der staaer vor vrede Mand forskrækket,og gruer for den Hevn, han fik.
Man kan af Ovenmeldte lære,at heftig Harme gjør Fornuften blind,og at hvert Middel, som den giver ind,er farligt, og gjør ondt, som oftest, værre.Min Ven! saa tidt du vil paa Uheld raade Bod,betænk dig først, og lad dit varme Blodafkjøles. Hidsighed var sjelden god.
(E. Storm.)
16. Den grusomme hevn.
En ivrig landmann merkedemed Hjertens harm, at karpeneuti hans dam ble immer immer færre.Ih! Hvordan kan dog dette være?Mon hekseri har her sitt sorte spill?Så spør han seg selv. — Nei venn! gi ikkun stunder,og du skal se, at det går hel naturlig til.Han lurer Dag fra dagi hagen, for å få opplysning om den Sag.En Oter dukker opp, og straks igjen går under.”Ha ha, god Karl! så er det deg?Ja du skal med ditt skinn betale meg.”
Han lader sitt gevær og passer på sin fiende,og sier: ”Gid du måtte få i sinneå stikke snuten frem enda engang!”Den lille fisker gjør ham tiden ikke lang.Der er han atter — Herren skyder.Vannskorpen skjalv og rystet derved.Og Oteren — er alt i sikkerhet19på Bunden av sitt hjem. Men ak! en karpe flyter,og atter en. Kort sagt, den hele Park er dekketav døde fisker i et øyeblikk.Der står vår vrede mann forskrekket,og gruer for den hevn, han fikk.
Man kan av Ovenmeldte lære,at heftig harme gjør fornuften blind,og at hvert middel, som den giver inn,er farlig, og gjør ondt, som oftest, verre.Min venn! så titt du vil på uhell råde Bod,betenk deg først, og la ditt varme blodavkjøles. Hissighet var sjelden god.
(E. Storm.)