En Løve udgav i sit Rigedet Bud, at hvilket Dyr, som sig tør understaaemed noget andet ud for Haand at gaae,skal en Ulykke faae —(i Løvens Cancelli udtrykker man sig saa).Om denne Lov saa slet, som blandt os Mennesker,blev holdt i Skoven, skal jeg ikke sige;det ikke heller Sagen er.Jeg kun fortælle vil, at tvende Harer fingeengang det Indfald, at, til Trodsfor Løvens strenge Bud, de vilde slaaes:hver af dem ruster sig med en nyslebet Klinge.Homeri Musehær ei mere frygteligvar væbnet, da den drog mod Frøerne i Krig.

Nu holder man vel for, det er mod Heltes Skikved saadan Leilighed Farvel at tagemed Venner, Børn og Ægtemage;men dette holder ikke Stik;thi jeg optegnet for mig finder,at Harerne tog’ virkelig(og at de Helte var, det negter Ingen mig)et ømt Farvel fra de bedrøvede Harinder.Hvad skeer? De hulkende Harinder,som stadig meente, en Ulykke vilde skee,eenstemmigen besluttedeat gjøre i Duellen Hinder,og kaste sig for Majestætens Fod — :“Hjælp, Løve! hjælp! Her vil udgydes Blod!Lad vore Mænd dog ei hinanden dræbe!” —Med majestætisk Smiil Regenten svarede:18”Børnlille! værer rolige!Naar saae man Hareblod ved Sværd at klæbe?Gi'er Jer tilfreds! Hver Lov har sin Undtagelse,og den om Tvekamp — den angaaer ei nogen Hare.Det stakkels Dyr jeg nok Tilladelse tør skjenkeat slaaes saa meget, som han vil.Troer mig, han sætter ei sit kjære Liv paa Spil.Gaaer hjem! Det har ei mindste Fare,at nogen af Jer bliver Enke.”

(E. Storm.)

En Løve utgav i sitt rikedet bud, at hvilket dyr, som seg tør underståmed noe annet ut for hånd å gå,skal en ulykke få —(i Løvens Cancelli uttrykker man seg så).Om denne lov så slett, som blant oss mennesker,ble holdt i skogen, skal jeg ikke si;det ikke heller Sagen er.Jeg kun fortelle vil, at tvende harer fikkengang det innfall, at, til trassfor Løvens strenge bud, de ville slås:hver av dem ruster seg med en nyslebet Klinge.Homeri Musehær ei mer frykteligvar væpnet, da den drog mot Frøerne i krig.

Nå holder man vel for, det er mot Heltes skikkved sådan leilighet farvel å tamed venner, barn og ektemake;men dette holder ikke stikk;thi jeg opptegnet for meg finner,at harene tok’ virkelig(og at de Helte var, det nekter Ingen meg)et ømt farvel fra de bedrøvede Harinder.Hva skeer? De hulkende Harinder,som stadig mente, en ulykke ville skje,enstemmig besluttetå gjøre i duellen hinder,og kaste seg for majestetens fot — :“Hjelp, løve! hjelp! Her vil utgytes blod!La våre menn dog ei hinannen drepe!” —Med majestetisk smil regenten svarte:18”Børnlille! værer rolige!Når så man Hareblod ved sverd å klebe?Gi'er Jer tilfreds! Hver lov har sin unntakelse,og den om tvekamp — den angår ei noen hare.Det stakkels dyr jeg nok tillatelse tør skjenkeå slås så meget, som han vil.Tror meg, han setter ei sitt kjære Liv på spill.Går hjem! Det har ei minste fare,at noen av Jer blir enke.”

(E. Storm.)