13

En Virtuos paa Sækkepibe,som med sin Bjørn i Landet reiste om,blev engang bragt af Røvere i Knibe,just da han midt i en afsides Ørken kom.Han bæved for sin Pung, der ei var tom,men indeholdte skjønne Stykkeraf Orter, Piecer og Parykker,som Bjørnen havde dandset for.14Hvad skal han gribe til? Han ene staaermod fire raske Folk, som ingen Snak vil høre,som den udsøgteste Veltalenhedforgjeves stræber til Raison at føre.”O Bamse!” raaber han, ”jeg er bestedi Nød og Vaande, som du seer;Viis nu, du har din Herre kjær,anvend de Kræfter, som Naturen dig har givet,og hold mig disse Skjelmer ifra Livet!Din Frihed jeg dig til Belønning skjenker,og løser dig herved af dine Lænker.Frisk, Bamse! Lad nu see, du Karl er for din Hat!” —

Polakkens laadne Kammeratknap mærker, han var løs, før han —greb, tænker du, sin Herres Fiender an. —Nei, langt fra Meningen!Han strøg ad Skoven til alt hvad han kunde løbe,og lod sin Herre staae igjeni Stikken, og sit Liv for rede Penge kjøbe.

Vent aldrig Troskab af en Slave,vent aldrig Mod og Tapperhed!Med Tvang og Lænker, Hug og Aveerhverves ingen Kjærlighed;og uden den er Pligt, Natur og Dydei andet end et Navn, en Lyd,som farer bort paa Veirets Vinger.Vil du, at noget voves skal for dig,deel Frihed ud, vær elskelig,og Afmagt selv du da til Manddom tvinger.

(E. Storm.)

13

En Virtuos på sekkepipe,som med sin Bjørn i landet reiste om,ble engang brakt av røvere i knipe,just da han midt i en avsides ørken kom.Han bevde for sin pung, der ei var tom,men inneholdt skjønne stykkerav orter, piecer og parykker,som bjørnen hadde danset for.14Hva skal han gripe til? Han ene stårmot fire raske folk, som ingen snakk vil høre,som den udsøgteste veltalenhetforgjeves streber til Raison å føre.”O Bamse!” roper han, ”jeg er bestedi nød og vånde, som du ser;Vis nå, du har din Herre kjær,anvend de krefter, som naturen deg har gitt,og hold meg disse skjelmer ifra livet!Din frihet jeg deg til belønning skjenker,og løser deg herved av dine lenker.Frisk, Bamse! Lad nå se, du Karl er for din hatt!” —

Polakkens laadne Kammeratknap merker, han var løs, før han —grep, tenker du, sin Herres fiender an. —Nei, langt fra meningen!Han strøk ad skogen til alt hva han kunne løpe,og lot sin Herre stå igjeni stikken, og sitt liv for rede penger kjøpe.

Vent aldri troskap av en slave,vent aldri mot og tapperhet!Med tvang og lenker, Hug og Aveerverves ingen kjærlighet;og uten den er plikt, natur og dydei annet enn et navn, en lyd,som farer bort på Veirets vinger.Vil du, at noe voves skal for deg,del frihet ut, vær elskelig,og avmakt selv du da til manndom tvinger.

(E. Storm.)