Tvende Maager fandt engang ved Strandbredden en Østers, som enhver af dem tilegnede sig. Den ene sagde, han havde seet den først, den anden derimod sagde, at han først havde rørt den. I denne Tvistighed toge de en Fisker til Dommer. Fiskeren sagde da, efterat have hørt Sagen, at begges Paastande vare lige vel grundede, og at han derfor holdt det billigt, at den fundne Østers burde deles i tvende lige Parter, hvilket og skede, og gav han derpaa det ene Skal til den ene Maage og det andet til den anden, beholdende selv Indvolden til Salarium; thi, sagde han, Dommeren kan ikke have mindre for sin Umag.
Fabelen lærer, at ved Processer ofte intet andet vindes.
(L. Holberg.)