§ 49. Folket udøver den lovgivende Magt ved Storthinget, der bestaar af to Afdelinger, et Lagthing og et Odelsthing.
§ 50. Stemmeberettigede ere norske Borgere, Mænd og Kvinder, der have fyldt 23 Aar, og som have været bosatte i Landet 5 Aar og opholde sig der.
Grlsbest. av 23de okt/6te novdr. 1920.
§ 51. Regler om Mandtalsførselen og om de Stemmeberettigedes Indførsel i Mandtallet fastsættes ved Lov.
Grlsbesl. av 30te nov./10de desbr. 1899.
§ 52. Stemmeret suspenderes:
a. ved offentlig Tiltale for strafbare Handlinger overensstemmende med hvad derom i Lov bestemmes ¹;
Grlsbesl. av 3dje/15de aug. 1911.
b. Umyndiggjørelse:
Grlsbest. av 21de/30te april 1898.
[c. ophevet ved grunnlovsbestemmelse av 7de/15de mars 1914.]
[d. oyhevet ved grunnlovsbestemmelse av 17de/25de juli 1919.]
§ 53. Stemmeret tabes:
Grlsbest. av 26de april/22de mai 1902.
a. ved Domfældelse for strafbare Handlinger overensstemmende med, hvad derom i Lov bestemmes:
b. ved at gaa i fremmed Magts Tjeneste uden Regjeringens Samtykke;
Grlsbest. av 16de mai/6te juni 1877.
c. ved at erhverve Borgerret i en fremmed Stat;
d. ved at overbevises om at have kjøbt Stemmer, solgt sin egen Stemme eller stemt i flere end een Valgforsamling.
§ 54. Valgthingene holdes hvert tredie Aar. De skulle være tilendebragte inden November Maaneds Udgang.
Grlsbest. av 26de mai/8de juni 1907.
70Grlsbest. av 15de/25de mai 1905.
§ 55. Valgthingene bestyres paa den Maade som ved Lov fastsættes.¹ Stridigheder om Stemmeret afgjøres af Valgstyret, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget.
Grlsbest. av 15de 25de mai 1905.
§ 56. Førend Valgene begynde, skulle Grundlovens §§ 50—64 lydelig oplæses af Valgstyrets Formand.
Grlsbest. av 19de/23de novbr. 1923.
§ 57. Det Antal Storthingsrepræsentanter, som bliver at vælge, bestemmes til et Hundrede og femti.
Antallet af Repræsentanter fra Landdistrikterne skal stedse forholde sig til Antallet af Repræsentanter fra Kjøbstæderne som to til een.
Grlsbest. av 9de/23de novbr. 1923.
§ 58. Af det Antal Repræsentanter, som Landdistrikterne tilkommer, vælges fra Østfold Fylke sex, fra Akershus Fylke syv, fra Hedmark Fylke syv, fra Opland Fylke sex, fra Buskerud Fylke fem, fra Vestfold Fylke fire, fra Telemark Fylke fem, fra Aust-Agder Fylke fire, fra Vest-Agder Fylke fire, fra Rogaland Fylke fem, fra Hordaland Fylke otte, fra Sogn og Fjordane Fylke fem, fra Møre Fylke syv, fra Sør-Trøndelag Fylke sex, fra Nord-Trøndelag Fylke fem, fra Nordland Fylke otte, fra Troms Fylke fem og fra Finmark Fylke tre.
Af det Antal Repræsentanter, som Kjøbstæderne tilkommer, vælges fra Kjøbstæderne i Østfold og Akershus Fylker tilsammen fire, fra Kristiania syv, fra Kjøbstæderne i Hedmark og Opland Fylker tilsammen tre, fra Kjøbstæderne i Buskerud Fylke tilsammen tre, fra Kjøbstæderne i Vestfold Fylke tilsammen fire, fra Kjøbstæderne i Telemark og Aust-Agder Fylker tilsammen fem, fra Kjøbstæderne i Vest-Agder og Rogaland Fylker tilsammen syv, fra Bergen fem, fra Kjøbstæderne i Møre Fylke tilsammen tre, fra Kjøbstæderne i Sør-Trøndelag og Nord-Trøndelag Fylker tilsammen fem og fra Kjøbstæderne i Nordland, Troms og Finmark Fylker tilsammen fire. Kjøbstad i Fylke, som her ei er nævnt, indgaar under det Kjøbstadsvalgdistrikt, som ved Lov bestemmes.
§ 59. Enhver Kjøbstad og i Landdistrikterne, ethvert Herred samt ethvert Ladested med eget Kommunestyre udgjør et særskilt Valgsogn. Kjøbstæder kan ved Lov deles i flere Valgsogn.
Valgthingene afholdes særskilt for hvert Valgsogn. Paa Valgthingene stemmes der direkte paa Storthingsrepræsentanter med Varamænd for det hele Valgdistrikt.
Valget foregaar som Forholdsvalg. Reglerne herom og iøvrigt om Fremgangsmaaden ved Valgene fastsættes ved Lov under Iagttagelse af, hvad Grundloven i saa Henseende bestemmer.
Grlsbest. av 15de/25de mai 1905.
§ 60. De inden Riget værende Stemmeberettigede, der ikke kunne møde formedelst Sygdom, militær Tjeneste eller andet lovligt Forfald kunne skriftlig sende deres Stemmesedler til dem, der bestyre Valgthingene, forinden disse ere tilendebragte.
71Hvorvidt og under hvilke Former Stemmeberettigede, der opholde sig udenfor Riget, kunne tilstedes skriftligen at sende deres Stemmesedler til dem, der bestyre Valgthingene, bestemmes ved Lov.
Grlsbest. av 1ste/7de juli 1913.
§ 61. Ingen kan vælges til Repræsentant, medmindre han er 30 Aar gammel og har i 10 Aar opholdt sig i Riget samt er stemmeberettiget i det Valgdistrikt, fra hvilket han udkaares.
Dog kan enhver, som er eller har været Statsminister eller Statsraad, udkaares til Repræsentant ogsaa i Valgdistrikt, hvor han ikke er stemmeberettiget, saafremt han forøvrigt er valgbar.
Grlsbest. av 1ste/7de juli 1913.
§ 62. De Tjenestemænd, som ere ansatte ved Statsraadets Kontorer eller Hoffets Betjente og dets Pensionister, kunne ikke vælges til Repræsentanter.
Statsraadets Medlemmer kunne ikke møde paa Storthinget som Repræsentanter, saalænge de have Sæde i Statsraadet.
Grlsbest. av 29de nov./5te desbr. 1919.
§ 63. Enhver, som vælges til Repræsentant, er pligtig til at modtage Valget, medmindre han er valgt i Henhold til § 61, andet Passus, eller hindret ved Forfald, der af Storthinget kjendes lovligt. Den, der har mødt som Repræsentant paa tre ordentlige Storthing efter samme Valg, er ikke forpligtet til at modtage Valg ved næste Storthingsvalg.
Hvis en vælges til Repræsentant uden at være forpligtet til at modtage saadant Valg, maa han inden den Tid og paa den Maade, som ved Lov bestemmes, afgive Erklæring om, hvorvidt han modtager Valg eller ei.
Det skal ligeledes ved Lov bestemmes, inden hvilken Tid og paa hvilken Maade En, som vælges til Repræsentant for to eller flere Valgdistrikter, skal afgive Erklæring om, hvilket Valg han vil modtage.
Grlsbest. av 15de/15de mai 1905.
§ 64. De valgte Repræsentanter forsynes med Fuldmagter, hvis Lovlighed bedømmes af Storthinget.
Grlsbest. av 15de/26de okt. 1923.
§ 65. Enhver Repræsentant og indkaldt Varamand, erholder af Statskassen Godtgjørelse bestemt ved Lov¹ for Reiseomkostninger til og fra Storthinget og fra Storthinget til sit Hjem og tilbage igjen under Ferier af mindst 14 Dages Varighed, samt for havte Udgifter til Kur og Pleie i Sygdomstilfælde.
Desuden tilkommer han Godtgjørelse ligeledes bestemt ved Lov¹ for Deltagelse i Storthinget.
§ 66. Repræsentanterne ere paa deres Reiser til og fra Storthinget, samt under deres Ophold der, befriede fra personlig Heftelse, medmindre de gribes i offentlige Forbrydelser, ei heller kunne de udenfor Storthingets Forsamlinger drages til Ansvar for deres der ytrede Meninger. Efter den der vedtagne Orden er enhver pligtig at rette sig.
§ 67. De paa forestaaende Maade valgte Repræsentanter udgjør Kongeriget Norges Storthing.
72Grlsbest. av 28de mai/8de juni 1907.
§ 68. Storthinget sammentræder i Almindelighed den første Søgnedag efter 10de Januar hvert Aar i Rigets Hovedstad, medmindre Kongen paa Grund af overordentlige Omstændigheder, saasom fiendtligt Indfald eller smitsom Syge, dertil bestemmer en anden Kjøbstad i Riget. Saadan Bestemmelse maa da betimelig bekjendtgjøres.
Grlsbest. av 8de/28de april 1916.
§ 69. I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid.
§ 70. Et saadant overordentligt Storthing kan af Kongen hæves, naar han for godt befinder.
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
§ 71. Storthingets Medlemmer fungerer som saadanne i tre paa hinanden følgende Aar; saavel ved overordentlige som ved de ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
§ 72. Holdes et overordentligt Storthing endnu paa den Tid, et ordentligt skal tage sin Begyndelse, hæves det første, inden det sidste sammentræder.
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869
§ 73. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjør Lagthinget; de øvrige tre Fjerdedele danne Odelsthinget. Udvalget sker paa første ordentlige Storthing, der sammentræder efter nyt Valg, hvorefter Lagthinget forbliver uforandret paa alle efter samme Valg sammensatte Storthing, uden forsaavidt Afgang, der maatte indtræffe blandt dets Medlemmer, ved særskilt Udvalg bliver at erstatte.
Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskilt og udnævner sin egen Præsident og Sekretær. Intet af Thingene kan holdes medmindre to Trediedele af dets Medlemmer ere tilstede.
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
§ 74. Saasnart Storthinget har konstitueret sig, aabner Kongen, eller den, han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa han især ønsker at henlede Storthingets Opmærksomhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
Naar Storthingets Forhandlinger ere aabnede, have Statsministeren og Statsraaderne Ret til at møde i Storthinget samt i begge dets Afdelinger og lige med sammes Medlemmer, dog uden at afgive Stemme, at deltage i de forefaldende Forhandlinger, forsaavidt disse holdes for aabne Døre, men i de Sager, som forhandles for lukkede Døre, kun forsaavidt det af vedkommende Thing maatte tilstedes.
Grlsbest. av 18de/28de april 1916.
§ 75. Det tilkommer Storthinget:
a. at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ikke gjælde længer end til 1ste Juli det Aar, da næste ordentlige Storthing sammentræder, medmindre de af dette udtrykkelig fornyes.
b. at aabne Laan paa Rigets Kredit;
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
c. at føre Opsyn med Rigets Pengevæsen;
d. at bevilge de til Statsudgifterne nødvendige Pengesummer;
73e. at bestemme, hvor meget aarlig skal udbetales Kongen til hans Hofstat, og at fastsætte den kongelige Families Appanage, som dog ikke maa bestaa i faste Eiendomme;
Grlsbest. av 30te/30te juni 1891.
f. at lade sig forelægge Statsraadets Protokoller og alle offentlige Indberetninger og Papirer; dog skulle Protokollerne over de diplomatiske Sager og de militære Kommando-Sager, som ere besluttede hemmeligholdte, forelægges en blandt Odelsthingets Medlemmer, valgt Komite bestaaende af høist ni Medlemmer, og kunne derhos indbringes for Odelsthinget, hvis noget Medlem af Komiteen stiller Forslag om, at dette skal udtale sig, eller at Sag ved Rigsret skal anlægges;
Grlsbest. av 3dje/24de mars 1911.
g. at lade sig meddele de Forbund og Traktater, som Kongen paa Statens Vegne har indgaaet med fremmede Magter; med Hensyn til hemmelige Artikler, som dog ei maa stride mod de offentlige, gjælder det samme, som er foreskrevet under Bogstav f for de Sager, som ere besluttede hemmeligholdte;
Grlsbest. av 3dje/24de mars 1911,
h. at kunne fordre enhver til at møde for sig i Statssager, Kongen og den kongelige Familie undtagen; dog gjælder denne Undtagelse ikke for de kongelige Prinser, forsaavidt de maatte beklæde Embeder;
Grlsbest. av 30te/30te juni 1891.
i. at revidere midlertidige Gage- og Pensionslister og deri gjøre de Forandringer det finder fornødne;
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
k. at udnævne fem Revisorer, der aarligen skulle gjennemse Statens Regnskaber og bekjendtgjøre Extrakter af samme ved Trykken, hvilke Regnskaber derfor skulle tilstilles disse Revisorer inden sex Maaneder efter Udgangen af det Aar, for hvilke Storthingets Bevilgninger ere givne, samt at træffe Bestemmelser angaaende Ordningen af Decisionsmyndigheden overfor Statens Regnskabsbetjente;
Grlsbest. av 7de/14de desbr. 1917.
l. at naturalisere Fremmede.
Grlsbest. av 12te mars/24de april 1869.
§ 76. Enhver Lov skal først foreslaaes paa Odelsthinget, enten af dets egne Medlemmer, eller af Regjeringen ved en Statsraad.
Er Forslaget der antaget, sendes det til Lagthinget, som enten bifalder eller forkaster det, og, i sidste Tilfælde, sender det tilbage med tilføiede Anmærkninger. Disse tages i Overveielse af Odelsthinget, som enten henlægger Lovforslaget, eller atter sender det til Lagthinget med eller uden Forandring.
Naar et Forslag fra Odelsthinget to Gange har været Lagthinget forelagt, og anden Gang derifra er blevet tilbagesendt med Afslag, træder hele Storthinget sammen og med to Trediedele af dets Stemmer afgjøres da Forslaget.
Imellem enhver saadan Deliberation maa, i det mindste, tre Dage hengaa.
§ 77. Naar en af Odelsthinget foreslaaet Lovbeslutning er bifaldt af Lagthinget eller af det samlede Storthing, sendes den til Kongen med Anmodning om at erholde hans Sanktion.
Grlsbest. av 25de juni/7de juli 1913.
§ 78. Billiger Kongen Lovbeslutningen, forsyner han den med sin Underskrift, hvorved den vorder Lov.
Grlsbest. av 25de juni/7de juli 1913.
Billiger han den ikke, sender han den tilbage til Odelsthinget med den
74Erklæring, at han ikke for Tiden finder det tjenligt at sanktionere den. Beslutningen maa i dette Tilfælde ikke mere af det da forsamlede Storthing forelægges Kongen.
Grlsbest. av 25de juni/7de juli 1913.
§ 79. Er en Lovbeslutning bleven uforandret antagen af tre ordentlige Storthing, sammensatte efter tre forskjellige paa hinanden følgende Valg og indbyrdes adskilte ved mindst to mellemliggende ordentlige Storthing, uden at afvigende Lovbeslutning i Mellemtiden fra den første til den sidste Antagelse af noget Storthing er blevet fattet, og den da forelægges Kongen, med Begjæring, at Hans Majestæt ikke vil nægte en Lovbeslutning sin Sanktion, som Storthinget efter de modneste Overlæg anser for gavnligt, saa vorder den Lov, om end Kongens Sanktion ikke paafølger inden Storthinget adskilles.
Grlsbest. av 25de juni/7de juli 1913.
§ 80. Storthinget forbliver samlet, saalænge det finder fornødent. Naar det, efter at have tilendebragt sine Forretninger, hæves af Kongen, meddeler han tillige sin Resolution paa de ikke allerede forinden afgjorte Lovbeslutninger (jfr. §§ 77—79), ved enten at stadfæste eller forkaste dem. Alle de, som han ikke udtrykkeligen antager, ansees som af ham forkastede.
Grlsbest. av 5te/27de juni 1908.
§ 81. Alle Love (de i § 79 undtagne) udfærdiges i Kongens Navn, under Norges Riges Segl, og i følgende Udtryk: «Vi N. N. gjøre vitterligt: at Os er bleven forelagt Storthingets Beslutning, af Dato saalydende: (her følger Beslutningen). Thi have Vi antaget og bekræfter, ligesom Vi herved antage og bekræfte samme som Lov, Under Vor Haand og Rigets Segl.»
§ 82. [Ophevet ved grunnlovsbestemmelse av 25de juni/7de juli 1913.]
§ 83. Storthinget kan indhente Høiesterets Betænkning over juridiske Gjenstande.
§ 84. Storthinget holdes for aabne Døre, og dets Forhandlinger kundgjøres ved Trykken, undtagen i de Tilfælde, hvor det modsatte besluttes ved Stemmeflerhed.
§ 85. Den, der adlyder en Befaling, hvis Hensigt det er at forstyrre Storthingets Frihed og Sikkerhed, gjør sig derved skyldig i Forræderi mod Fædrenelandet.