§ 3. Den udøvende Magt er hos Kongen.
§ 4. Kongen skal stedse bekjende sig til den evangelisk-lutherske Religion, haandhæve og beskytte denne.
§ 5. Kongens Person er hellig; han kan ikke lastes eller anklages, Ansvarligheden paaligger hans Raad.
St. besl. av 13de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 6. Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes at kun i lovligt Ægteskab født Mand af Mand kan arve, og at den nærmere Linje gaar foran den fjernere og den ældre i Linjen foran den yngre.
Blandt Arverettigede regnes ogsaa den Ufødte, der strax indtager sit tilbørlige Sted i Arvelinjen, naar han efter Faderens Død fødes til Verden.
Naar en til Norges Krone arveberettiget Prins fødes, skal hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og antegnes i dets Protokol.
St. besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 7. Er ingen arveberettiget Prins til, kan Kongen foreslaa sin Efterfølger for Storthinget, der har Ret til at bestemme Valget, hvis Kongens Forslag ikke bifaldes.
65§ 8. Kongens Myndighedsalder fastsættes ved Lov.¹ Saasnart Kongen har opnaaet den lovbestemte Alder, erklærer han sig offentligen at være myndig.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 9. Saasnart Kongen, som myndig, tiltræder Regjeringen, aflægger han for Storthinget følgende Ed: «Jeg lover og sværger at ville regjere Kongeriget Norge i Overensstemmelse med dets Konstitution og Love; saasandt hjælpe mig Gud den Almægtige og Alvidende!»
Grlsbest. av 12te/19de aug. 1908.
Er intet Storthing paa den Tid samlet nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og gjentages høitideligen af Kongen paa første Storthing.
§ 10. [Ophevet ved grunnlovsbestemmelse av 29de februar/14de mars 1908.]
§ 11. Kongen skal bo inden Riget og maa ikke uden Storthingets Samtykke opholde sig udenfor Riget længere end sex Maaneder ad Gangen, medmindre han for sin Person vil have tabt Ret til Kronen.
Grlsbest. av 12te/19de aug. 1908.
Kongen maa ikke modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Storthingets Samtykke, hvortil to Tredjedele af Stemmerne udfordres.
§ 12. Kongen vælger selv et Raad af norske Borgere, som ikke er yngre end 30 Aar. Dette Raad skal bestaa af en Statsminister og i det mindste syv andre Medlemmer.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
Af Statsraadets Medlemmer skulle over det halve Antal bekjende sig til Statens offentlige Religion.
Grlsbest. av 15de/24de mai 1919.
Kongen fordeler Forretningerne iblandt Statsraadets Medlemmer saaledes som han det for tjenlig eragter. Til at tage Sæde i Statsraadet kan Kongen ved overordentlige Leiligheder foruden Statsraadets sedvanlige Medlemmer tilkalde andre norske Borgere, kun ingen Medlemmer af Storthinget.
Ægtefæller, Forældre og Børn eller to Søskende maa ei paa samme Tid have Sæde i Statsraadet.
Grlsbest. av 8de/28de april 1916.
§ 13. Under Kongens Reiser inden Riget kan han overdrage Rigets Bestyrelse til Statsraadet. Dette skal føre Regjeringen i Kongens navn og paa hans Vegne. Det skal ubrødelig efterleve, saavel denne Grundlovs Bestemmelser, som de særskilte dermed overensstemmende Forskrifter, som Kongen i Instruktion meddeler.
Grlsbest. av 12te/18de aug. 1911.
Forretningerne afgjøres ved Stemmegivning, hvorved, i Tilfælde af Stemmerne ere lige, Statsministeren eller i dennes Fraværelse, det første af de tilstedeværende Medlemmer af Statsraadet har tvende Stemmer.
Om de Sager, som Statsraadet saaledes afgjør, har det at give Indberetning til Kongen.
§ 14. [Ophevet ved grunnlovsbestemmelse av 30te/30te juni 1891.]
§ 15. [Ophevet ved stortingsbeslutning av 18de november 1905, jfr. beslutning av 7de juni s. a]
§ 16. Kongen anordner al offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder 66og Forsamlinger om Religionssager og paaser, at Religionens offentlige Lærere følge de dem foreskrevne Normer.
§ 17. Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaa Handel, Told, Næringsveie og Politi; dog maa de ikke stride mod Konstitutionen og de (saaledes som efterfølgende §§ 77, 78 og 79 bestemme) af Storthinget givne Love. De gjælde provisorisk til næste Storthing.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 18. Kongen lader i Almindelighed indkræve de Skatter og Afgifter, som Storthinget paalægger.
§ 19. Kongen vaager over, at Statens Eiendomme og Regalier anvendes og bestyres paa den af Storthinget bestemte og for Almenvæsenet nyttigste Maade.
Grlsbest. av 10de/29de novbr. 1862.
§ 20. Kongen har Ret til i Statsraadet at benaade Forbrydere, efterat Dom er falden. Forbryderen har Valget, om han vil modtage Kongens Naade eller underkaste sig den ham idømte Straf.
I de Sager som av Odelsthinget foranstaltes anlagte for Rigsretten, kan ingen anden Benaadning, end Fritagelse for idømt Livsstraf, finde Sted.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 21. Kongen vælger og beskikker, efter at have hørt sit Statsraad, alle civile, geistlige og militære Embedsmænd. Disse skulle sværge, eller, hvis de ved Lov ere fritagne for Edsaflæggelse, høitideligen tilsige Konstitutionen og Kongen Lydighed og Troskab. De kongelige Prinser maa ei beklæde civile Embeder.
Grlsbest. av 12te/18de aug. 1911.
§ 22. Statsmininteren og de øvrige Statsraadets Medlemmer samt de Embedsmænd, som ere ansatte ved dets Kontorer eller ved Diplomatiet eller Konsulatvæsenet, civile og geistlige Overøvrigheds-Personer, Regimenters og andre militære Korpsers Chefer, Kommandanter i Fæstninger og Høistbefalende paa Krigsskibe kunne, uden forudgaaende Dom, afskediges af Kongen, efterat han derom har hørt Statsraadets Betænkning. Hvorvidt Pension bør tilstaaes de saaledes afskedigede Embedsmænd, afgjøres af det næste Storthing. Imidlertid nyde de to Trediedele af deres forhen havte Gage.
Andre Embedsmænd kunne ikkun suspenderes af Kongen, og skulle da strax tiltales for Domstolene, men de maa ei, uden efter Dom, afsættes, ei heller, mod deres Vilje, forflyttes.
Alle Embedsmænd kunne, uden foregaaende Dom, afskediges, naar de have naaet en ved Lov fastsat Aldersgrænse.
Grlsbest. av 11te/21de mai 1920.
§ 23. Kongen kan meddele Ordener til hvem han for godt befinder, til Belønning for udmærkede Fortjenester, der offentligen maa kundgjøres; men ei anden Rang og Titel, end den, ethvert Embede medfører. Ordenen fritager ingen for Statsborgernes fælles Pligter og Byrder, ei heller medfører den fortrinlig Adgang til Statens Embeder. Embedsmænd som i Naade afskediges, beholde deres havte Embeders Titel og Rang. Dette gjælder dog ikke Statsraadets Medlemmer.
Ingen personlige eller blandede, arvelige Forrettigheder maa tilstaaes nogen for Eftertiden.
67§ 24. Kongen vælger og afskediger, efter eget Godtbefindende sin Hofstat og sine Hofbetjente.
§ 25. Kongen har høieste Befaling over Rigets Land- og Sømagt. Den maa ikke forøges elles formindskes, uden Storthingets Samtykke. Den maa ikke overlades i fremmede Magters Tjeneste, og ingen fremmede Magters Krigsfolk, undtagen Hjælpetropper imod fiendtligt Overfald maa inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke.
Grlsbest. av 29de febr./14de mars 1908.
Landeværnet og de øvrige Tropper, som ikke til Linjetropper kunne henregnes, maa aldrig uden Storthingets Samtykke, bruges udenfor Rigets Grænser.
§ 26. Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde Krig til Landets Forsvar og slutte Fred, indgaa og ophæve Forbund, sende og modtage Gesandter.
Grlsbest av 29de okt./9de novbr. 1917.
§ 27. Alle Statsraadets Medlemmer skulle, naar de ikke have lovligt Forfald, være nærværende i Statsraadet, og maa ingen Beslutning tages der, naar ikke over det halve Antal Medlemmer ere tilstede.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
Medlem af Statsraadet, der ikke bekjender sig til Statens offentlige Religion, deltager ikke i Behandlingen av Sager, som angaa Statskirken.
Grlsbest. av 15de/24de mai 1919.
§ 28. Forestillinger om Embeders Besættelse og andre Sager af Vigtighed skulle foredrages i Statsraadet af det Medlem, til hvis Fag de høre, og Sagerne af ham expederes overensstemmende med den, i Statsraadet, fattede Beslutning. Dog kunne egentlig militære Kommando-Sager i saadan Udstrækning som Kongen bestemmer, undtages fra Behandling i Statsraad.
Grlsbest. av 3dje/24de mars 1911.
§ 29. Forbyder lovligt Forfald en Statsraad at møde og foredrage de Sager, som henhøre under hans Fag, skulle disse foredrages af en anden Statsraad, som Kongen dertil konstituerer.
Grlsbest. av 1ste/10de mars 1922.
Hindres saa mange ved lovligt Forfald fra at møde, at ikke flere end Halvparten af det bestemte Antal Medlemmer ere tilstede, skulle andre Mænd eller Kvinder i fornødent Antal konstitueres til at tage Sæde i Statsraadet.
§ 30. I Statsraadet føres Protokol over alle de Sager, som der forhandles. De diplomatiske Sager, som i Statsraadet besluttes hemmeligholdte, indføres i egen Protokol. Paa samme Maade forholdes med de militære Kommando-Sager, som i Statsraadet besluttes hemmeligholdte.
Grlsbest. av 3dje/24de mars 1911.
Enhver, som har Sæde i Statsraadet, er pligtig til med Frimodighed at sige sin Mening, hvilken Kongen er forbunden at høre. Men det er denne forbeholdt at fatte Beslutning efter sit eget Omdømme.
Finder noget Medlem af Statsraadet, at Kongens Beslutning er stridende mod Statsformen eller Rigets Love, eller øiensynlig er skadelig for Riget, er det Pligt at gjøre kraftige Forestillinger derimod samt at tilføie sin Mening i Protokollen. Den, der ikke saaledes har protesteret, ansees at have været enig med Kongen, og er ansvarlig derfor, saaledes som siden bestemmes, og kan af Odelstinget sættes under Tiltale for Rigsretten.
68Grlsbest. av 3dje/15de aug. 1911.
§ 31. Alle af Kongen udfærdigede Beslutninger skulle for at blive gyldige, kontrasigneres. I militære Kommando-Sager kontrasigneres Beslutningerne af den, som har foredraget Sagerne, men ellers af Statsministeren eller, om han ikke har været tilstede, af det første af Statsraadets tilstedeværende Medlemmer.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 32. De Beslutninger, som tages af Regjeringen under Kongens Fraværelse, udfærdiges i Kongens Navn og undertegnes af Statsraadet.
§ 33. [Ophevet ved grundlovsbestemmelse av 12te august/24de oktober 1908.]
§ 34. Nærmeste Tronarving, om han er den regjerende Konges Søn, fører Titel af Kronprins. De øvrige, som til Kronen ere arveberettigede, kaldes Prinser, og de kongelige Døtre Prinsesser.
§ 35. Saasnart Tronarvingen har fyldt sit 18de Aar er han berettiget til at tage Sæde i Statsraadet, dog uden Stemme og Ansvar.
Grlsbest. av 12te/19de aug. 1908.
§ 36. Prins af det kongelige Hus maa ei gifte sig uden Kongens Tilladelse. Ei heller maa han modtage nogen anden Krone eller Regjering uden Kongens og Storthingets Samtykke; til Storthingets Samtykke udfordres to Trediedele af Stemmerne.
Handler han derimod, taber han saavel som hans Efterkommere Retten til Norges Trone.
§ 37. De kongelige Prinser og Prinsesser skulle, for deres Personer ikke svare for andre end Kongen, eller hvem han til Dommer over dem forordner.
§ 38. [Ophevet ved stortingsbeslutning av 18de november 1905, jfr. beslutning av 7de juni s. a.]
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 39. Dør Kongen og Tronfølgeren endnu er umyndig, skal Statsraadet strax utstede Indkaldelse av Storthinget.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 40. Indtil Storthinget er forsamlet og har anordnet Regjeringen under Kongens Mindreaarighed, forestaar Statsraadet Rigets Bestyrelse med Iagttagelse af Grundloven.
St.besl av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 41. Er Kongen fraværende fra Riget uden at være i Feldt, eller er han saa syg, at han ikke kan ivaretage Regjeringen, skal den til Tronen nærmest berettigede Prins, saafremt han har opnaaet den for Kongen fastsatte Myndighedsalder, forestaa Regjeringen, som Kongemagtens midlertidige Udøver. I modsat Fald forestaar Statsraadet Rigets Bestyrelse
§ 42. [Ophevet ved stortingsbeslutning av 18de november 1905, jfr. beslutning av 7de juni s. a.]
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 43. Valget af Formyndere, som skulle bestyre Regjeringen for den umyndige Konge, skal foretages af Storthinget.
Grlsbest. av 9de mars/8de april 1910.
§ 44. Den Prins, som i de udi § 41 anførte Tilfælde forestaar Regjeringen, skal for Storthinget skriftlig aflægge følgende Ed: «Jeg lover og sværger at ville forestaa Regjeringen i Overensstemmelse med Konstitutionen og Lovene, saa sandt hjælpe mig Gud den Almægtige og Alvidende!»
69Holdes ei Storthing paa den Tid, nedlegges Eden i Statsraadet og tilstilles siden næste Storthing.
Den Prins, som een Gang har aflagt Eden, gjentager den ikke senere.
§ 45. Saasnart deres Statsstyrelse ophører, skulle de aflægge Kongen og Storthinget Regnskab for samme.
§ 46. Efterlade Vedkommende i Overensstemmelse med § 39, strax at sammenkalde Storthinget, da paaligger det Høiesteret, som en ubetinget Pligt, saasnart fire Uger ere forløbne, at foranstalte denne Sammenkaldelse.
St.besl av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
§ 47. Bestyrelsen af den umyndige Konges Opdragelse bør, hvis hans Fader ei derom har efterlagt nogen skriftlig Bestemmelse, fastsettes af Storthinget.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.
Det bør være en ufravigelig Regel, at den umyndige Konge gives tilstrækkelig Undervisning i det norske Sprog.
§ 48. Er den mandlige Kongestamme uddød, og ingen Tronfølger udkaaret, da skal en ny Konge vælges af Storthinget. Imidlertid forholdes med den udøvende Magt efter 40de §.
St.besl. av 18de novbr. jfr. 7de juni 1905.