34

(Af J. L. Runeberg.)

Du Herre, som er sterk og stor,du verge vore fædres jord!Vær du vort skjold i fred og strid,i sorgens og i glædens tid.

Her ser vi, hvad os huger bedst,her har vi, hvad vi elsker mest;det land ei findes fjern og nær,som er for os, hvad dette er.

Her var jo vore fædres boog deres arbeid, kamp og tro;her fik vi huset efter demmed samme liv og lod og hjem.

Og vore børn! Her skal de gaapaa vore veie frem og faa,hvad vi har havt, hvad vi har set,og be’ til Gud, som vi har bedt.

35Ja, skjerm, o Gud, vort kjære landfra fjeld til fjeld, fra strand til strand,sænk over det din milde vagtlig sommerdug, paa roser lagt.

Du verne og velsigne hver,som er det tro og har det kjær;men den, som øde vil dets fred,ham slaa du i din vælde ned.

Lad det faa bli’ og være ditog være trygt og være fritog rigt paa raad og kjærlighedog lad din aand faa være med.

Du løfted det af mørke opsom blomsten af en lukket knop;til sidste stund du, Herre Gud,lad det i lys faa vokse ud.

Men lyset er dit eget ord,en sol for himmel og for jord;lad den i al sin glans faa staaog aldrig mere fra os gaa.

34

(Av J. L. Runeberg.)

Du Herre, som er sterk og stor,du verge våre fedres jord!Vær du vårt skjold i fred og strid,i sorgens og i gledens tid.

Her ser vi, hva oss huger best,her har vi, hva vi elsker mest;det land ei finnes fjern og nær,som er for oss, hva dette er.

Her var jo våre fedres boog deres arbeid, kamp og tro;her fikk vi huset etter demmed samme liv og lot og hjem.

Og våre barn! Her skal de gåpå våre veie frem og få,hva vi har hatt, hva vi har sett,og be’ til Gud, som vi har bedt.

35Ja, skjerm, o Gud, vårt kjære landfra fjell til fjell, fra strand til strand,senk over det din milde vagtlig sommerdug, på roser lagt.

Du verne og velsigne hver,som er det tro og har det kjær;men den, som øde vil dets fred,ham slå du i din vælde ned.

La det få bli’ og være dittog være trygt og være frittog rikt på råd og kjærlighetog la din ånd få være med.

Du løftet det av mørke oppsom blomsten av en lukket knop;til siste stund du, Herre Gud,la det i lys få vokse ut.

Men lyset er ditt eget ord,en sol for himmel og for jord;la den i all sin glans få ståog aldri mer fra oss gå.