38. Ingerid Sletten.
Ingerid Sletten af Sillejordhavde hverken sølv eller guld;men en liden hue af farvet uld,som hun havde faat udaf mor.
En liden hue af farvet uld,havde hverken stas eller fór;men fattigt minde om far og morder skinte langt mer end guld.
Hun gjemte huen i tyve aar,maatte ikke slite den ud!«Jeg bærer den vel en gang som brud,naar jeg for alteret gaar.»
Hun gjemte huen i tredive aar,maatte ikke skjæmme den ud!«Saa bærer jeg den saa glad som brud,naar jeg for Vorherre staar.»
Hun gjemte huen i fyrti aar,hugsed endnu paa sin mor.«Vesle min hue, for vist jeg trorvi aldrig for alteret staar.»
Hun ganger for kisten at tage den,hjertet var saa stort derved;hun leder frem til dens gamle sted,da var det ikke traaden igjen.
128
38. Ingerid Sletten.
Ingerid Sletten av Sillejordhadde hverken sølv eller gull;men en liten hue av farvet ull,som hun hadde fått udaf mor.
En liten hue av farvet ull,hadde hverken stas eller fór;men fattig minde om far og morder skinte langt mer enn gull.
Hun gjemte huen i tyve år,måtte ikke slite den ut!«Jeg bærer den vel en gang som brud,når jeg for alteret går.»
Hun gjemte huen i tretti år,måtte ikke skjæmme den ut!«Så bærer jeg den så glad som brud,når jeg for Vorherre står.»
Hun gjemte huen i fyrti år,hugsed ennå på sin mor.«Vesle min hue, for vist jeg trorvi aldri for alteret står.»
Hun ganger for kisten å ta den,hjertet var så stort derved;hun leder frem til dens gamle sted,da var det ikke tråden igjen.
128