Aasen er født den 5te august 1813 paa gaarden Aasen i Ørsten sogn paa Søndmør. I september 1831 blev han konstituéret skoleholder, kom et par aar efter i huset hos sognepresten til Herø, H. C. Thoresen, hvor han blev undervist i de forskjellige fag, og siden til kaptein Daae paa Solnaar, hvor han var huslærer. Paa egen haand gransked han det søndmørske bygdesprog, gammelnorsk og svensk; studérte ogsaa planter. I 1841 kunde han for biskop Neumann fremlægge en oversigt over det søndmørske maalføre. Næste aar fik han et stipéndium af videnskabsselskabet i Trondhjem, for at han kunde studere det norske sprog i bygdemaalene, der hvor det levde kraftigst. Han reiste i de følgende aar rundt i Norge og samled, og bosatte sig i 1847 i Kristiania. Siden 1850 har han havt stipendium af staten for at kunne dyrke sin videnskab. Hans hovedverker er hans norske grammatik og norske ordbog. Begge viser, at han er en videnskabsmand af første rang.
Ivar Aasen har op af landets bygdemaal bygget et fællessprog, som har faat navnet landsmaalet. Han har i dette sprog digtet det lille sangspil Ervingen og en række viser — han kalder dem Symra (hvidveis); de er ikke bare norske i maal, men lige saa meget i tanke og følelse. De er noget for sig selv i hele vor litteratur, og hører til det aller ypperste som er digtet paa landsmaalet.