25. Jeg ved mig en søvn i Jesu navn.
Jeg ved mig en søvn i Jesu navn,den kvæger de trætte lemmer:der redes en seng i jordens favn,saa moderlig hun mig gjemmer,min sjæl er hos Gud i himmerigog sorgerne sine glemmer.
Jeg ved mig en aftentime god,og længes vel somme tider,naar jeg er af reisen træt og mod,og dagen saa tungsom skrider —jeg vilde til sengs saa gjerne gaaog sovne ind sødt omsider.
Jeg ved mig en morgen lys og skjøn,der synges i livsens lunde:da kommer han, Guds velsigned’ søn,med lystelig ord i munde,da vækker han os af søvne opalt udi saa sæle stunde.
Jeg haver den morgen mig saa kjærog drager den tit til minde;da synge jeg maa og se den nær,den sol som strør guld paa tinde,som smaafuglen ud mod morgenstundopunder de høie linde.
Da træder Guds søn til gravens hus,hans røst i al verden høres,da brydes alt stængsel ned i grus,de dybe havsgrunde røres,han roper: «Du døde, kom her ud!»Og frem vi forklaret føres.
Da aabnes den dør til himlens stad,der nævnes de kaarnes navne.Gud lade os alle mødes glad,og ingen af vore savne!Det unde os Gud for Kristi blod,vi maatte i himlen havne!
O Jesus, træd du min dødsseng til,ræk haanden med miskund over,og sig: «Denne dreng, den pigelil,hun er ikke død, men sover!»Og slip mig ei før at op jeg staar,i levendes land dig lover!
25. Jeg ved meg en søvn i Jesu navn.
Jeg ved meg en søvn i Jesu navn,den kveger de trette lemmer:der redes en seng i jordens favn,så moderlig hun meg gjemmer,min sjel er hos Gud i himmerigog sorgerne sine glemmer.
Jeg ved meg en aftentime god,og lenges vel somme tider,når jeg er av reisen trett og mot,og dagen så tungsom skrider —jeg ville til sengs så gjerne gåog sovne inn søtt omsider.
Jeg ved meg en morgen lys og skjønn,der synges i livsens lunde:da kommer han, Guds velsignet’ sønn,med lystelig ord i munde,da vekker han oss av søvne oppalt uti så sæle stunde.
Jeg haver den morgen meg så kjærog drager den tit til minde;da synge jeg må og se den nær,den sol som strør gull på tinde,som småfuglen ut mot morgenstundoppunder de høye linde.
Da trer Guds sønn til gravens hus,hans røst i all verden høres,da brytes alt stengsel ned i grus,de dype havsgrunde røres,han roper: «Du døde, kom her ut!»Og frem vi forklaret føres.
Da åpnes den dør til himlens stad,der nevnes de kaarnes navn.Gud la oss alle møtes glad,og ingen av våre savne!Det unne oss Gud for Kristi blod,vi måtte i himlen havne!
O Jesus, tred du min dødsseng til,rekk hånden med miskunn over,og sig: «Denne dreng, den pigelil,hun er ikke død, men sover!»Og slip meg ei før at opp jeg står,i levendes land deg lover!