Landstads farfar var bonde i Værdalen; selv er han født paa Maasø i Finmarken 1802, døbt i den nordligste kirke i verden. Som prest kom han til at virke i Norges sangrigeste bygder, Kviteseid og Seljord i Telemarken; her hørte han folkevisen paa folkemunde. Han havde selv et digterisk sind og elsked det gamle. Det blev da han som kom til at udgive den første store samling af norske folkeviser. Det blev ogsaa han som kom til at udarbeide den salmebog som det saa længe havde været trang til. Det er et stort og merkeligt arbeide. Alle de fremmede salmer skulde omplantes paa norsk grund; snart skulde der skjæres af, snart digtes til. Og hvert ord skulde falde naturlig fra folkemund; de gamle salmer skulde vedblive at være ærværdige, men holde op med at være uforstaaelige; Landstad skulde gjøre med salmerne, hvad folket selv havde gjort med folkeviserne: gjøre det fremmede hjemligt. Og han gjorde det godt og egte. Selv er han salmedigter. Salmen Jeg ved mig en søvn i Jesu navn er ikke bare en af de bedste i Landstads salmebog, den er visselig den mest egte hjemlige vi har. — Landstad døde i Kristiania 1880.
