22. Paa jorden er vel mange til.
(Af sangen om den første trosartikel i katekismussangene; 4de, 5te, 6te vers.)
Paa jorden er vel mange tilsig guders navn antage vilog meget om sig mene;men lad dem høit indbilde sig,de kan dog intet hjælpe mig,jeg søger dig alene.Min ro, min tro,du min ære, du min kjære,du min klippe,lad mig aldrig fra dig slippe!
Jeg tror, naar andre guder dør,at du est Gud endda som før,din’ aar faar ingen ende.Din alder ei beregnes kan,det overgaar al vor forstandslig løndom ret at kjende.Dit tal, det skalubegrundet, ubefundetaltid blive:ingen kan dig tid beskrive.
Jeg ved og end med viss besked,o Gud! at din barmhjertighedmed mig skal aldrig endes.Ja, før skal himlen falde ned,og jorden flyttes af sin sted,og luft til jord omvendes,før du af huskal forgjette og udslettedem af tankesom paa naadsens døre banke.
22. På jorden er vel mange til.
(Av sangen om den første trosartikel i katekismussangene; 4de, 5te, 6te vers.)
På jorden er vel mange tilsig guders navn anta vilog meget om seg mene;men la dem høyt innbille seg,de kan dog intet hjelpe meg,jeg søker deg alene.Min ro, min tro,du min ære, du min kjære,du min klippe,la meg aldri fra deg slippe!
Jeg tror, når andre guder dør,at du est Gud enda som før,din’ år får ingen ende.Din alder ei beregnes kan,det overgår all vår forstandslig løndom rett å kjenne.Ditt tal, det skalubegrundet, ubefundetalltid bli:ingen kan deg tid beskrive.
Jeg ved og enn med viss besked,o Gud! at din barmhjertighetmed meg skal aldri endes.Ja, før skal himlen falle ned,og jorden flyttes av sin sted,og luft til jord omvendes,før du av huskal forgjette og utslettedem av tankesom på naadsens dører banke.