Alt den første dag Eidsvolds-mændene sad sammen, blev det valgt 15 mand til at skrive et udkast til grundlov for Norge. Mellem disse var baade Falsen og Wedel, baade Rein og Wergeland, baade Sverdrup og Aall. Men her var striden ikke synderlig sterk. Alle var enige i at Norge skulde have en grundlov, og skulde have den snart. De havde jo Kristian Magnus Falsens og Adlers udkast at bygge paa, og ved siden af det ogsaa flere andre. Efter 17 dage var grundlovs-forslaget færdigt fra de femten. Og rigsforsamlingen brugte ikke fjorten dage til at gjennemgaa det. Og denne raskhed var til den aller største velsignelse for vort
land. Havde Eidsvolds-mændene her været envise og stridige, havde de ikke vist høisind og selvfornegtelse, saa havde vi aldrig faat vor frihed som vi fik den. Den 17de mai blev Kristian Fredrik valgt til Norges konge. Den 19de mai opløste han rigsforsamlingen. Men først af-la han ed paa grundloven, han og hele forsamlingen, mens kanonerne tordned i fjeldene omkring Eidsvold. Saa drog de alle til Eidsvolds kirke. Det var Kristi himmelfartsdag.
Peder Anker, en slegtning af Karsten Anker og udsending fra Akershus amt, var en af præsidenterne paa Eidsvold og senere norsk statsminister; presten Hans Grogaard var udsending for Nedenes. 230Klart solskin og sommer, markerne laa grønne, og gjøken gol i lierne. Aldrig, skriver Jakob Aall, har det vel været en simplere processión ved et kongevalg. De fleste humped afsted paa simple kjærrer eller red paa magre hester, som var udpint efter en langvarig vinters fôrnød og neppe kunde slæpe sig afsted. Andre gik paa sin fod. Den nyvalgte konge selv kjørte i en simpel aaben trille, med en liden flok ridende jægere paa begge sider.
20de mai tog udsendingerne farvel med hverandre. I fyrti dage var det store verk fuldendt. Sindene havde været oprørt mangen en gang, naar det gjaldt Sverige og kongevalget. Men nu, da de skulde skilles, kjendte nok de fleste trang til at glemme alle bitre ord. De gav hverandre haanden og slog en eneste stor broder-ring og ropte: «Enige og tro, til Dovre falder!»
Halvhundred aar efter, den 17de mai 1864, var stortinget og de gjenlevende af Eidsvolds-mændene samlet i Eidsvolds kirke, for at feire selvstændighedsverket. Blandt dem var en af de mænd som havde hørt til Wedels flok, amtmand Gustav Peter Blom, han som har skrevet «Norges statsforandring i 1814». Da han kom hjem, havde han en samtale med digteren Jørgen Moe. «Det var vel en gribende stund,» sa Moe, «den dag De sad sammen igjen i Eidsvolds kirke?» — «Ja,» sa den gamle; «taarerne datt, far, — og jeg lod dem dætte.»