Kolumbus havde opdaget Amerika, sjøveien til Indien var fundet, og forbi Sydamerikas sydligste ende havde Magaljans seilt ind i Stillehavet. Men skulde der ikke være en vei til Asien ogsaa paa en anden kant — mod nord? Mange mente det, enten mod nordvest nordenom Nordamerika, eller nordøst nordenom Norge og Sibirien: enten nordvest-passagen eller nordøst-passagen. I hundreder af aar satte modige mænd sit liv til paa dette, eller kom i den høieste fare — uden at finde frem. Ligevel vaaged Nordenskiöld. Han vandt.
Han var godt kjendt i Ishavet; han havde gjort seks ishavsreiser. Siden havde han været paa granskerfærd i Sibirien, fra Jeniseis munding og opover. Han havde set at farvandet nordenom Sibirien ikke var saa ufremkommeligt scm mange før havde tænkt sig. Han tog derfor op igjen den tanke at prøve at seile rundt Asien. 62Kong Oskar og Oskar Dickson i Gøteborg gav pengene, og den 4de juli 1878 seilte han fra Gøteborgs havn paa sælfangerskibet Vega, som var indkjøbt til færden. Den 24de naadde han Nordkap.
Den 19de august kl. halv 7 om eftermiddagen kunde Vega kaste anker udenfor Asiens og den gamle verdens nordligste odde. Her bygde de en varde, samled blomster, planter, sten-arter og dyr, og seilte saa videre gjennem det østsibiriske hav, forbi Lena og de nysibiriske øer. Disse øer blev fundet i 1770 af en sibirisk kjøbmand som kjørte der op med hundeslæde, efter nogen rensdyr-spor som han fandt paa paa isen. Her maa en gang i tiden have været et rigt liv; for her findes en mængde forstenede ben af sauer, moskus-okser og næshorn, og især findes her hele hauger af de kostbare mammut-tænder. Men en tre dages reise østenfor disse øer begyndte det med driv-is, som de maatte slaa sig frem igjennem i flere dage. Den 29de september frøs isen saa fast sammen at de ikke kunde komme længer, men maatte lægge sig for anker i en bugt, bare et par dagsreiser fra Beringssund.
Langs Ishavet bor flere folkeslag af den mongolske folke-ætt, tyndt spredte. Vestenfor Taimurlandet er det mest samojéder, østenfor bor jakúterne ved Lena; de skal være i nær slegt med tyrkerne. Det er haardføre folk. Amerikaneren Kennan saa dem flere ganger midt paa vinteren i over 30 graders kulde staa ude paa gaden i Jakutsk, med bare skjorte og saueskindskufte paa sig, og 63le og snakke sammen, som om det havde været midt paa sommeren. Længst øst bor tsjuktsjerne, for det meste velvoksne, kraftige folk, snilde og fredelige. I nærheden af Vegas vinterleie laa der flere tsjuktsjiske teltbyer. Teltene er af skind. Langs væggen i det ytre telt staar almindelig ti-tolv hunder i baand, som bruges til at kjøre med, og for det meste ser svært magre og forsultne ud. I den ene ende af teltet er et sove-rum med tætte vægger af renskind. Her er det svært kvalmt, da det brænder tranlamper hele dagen, og her sidder de ogsaa med sit arbeide, mens børnene løber nøgne omkring paa gulvet. Mange af dem var stadige gjester paa Vega; børnene var trivelige, raske og fornøielige, skikked sig altid vel, og folkene paa Vega var svært glad i dem.
Vinteren var som en vanlig ishavs-vinter. Snestormene begyndte tidlig i oktober, og holdt ved, med enkelte mellemrum, til langt ud i mai maaned. Værst var det da for dem som skulde i land og holde vakt i et ishus som var bygget der, og gjøre maalinger om veirlaget og magnetismen. Videnskabsmændene paa Vega skiftedes om at holde vakt her hele døgnet rundt. For at finde veien i mørket og yrsneen, blev det reist en række isstolper mellem skibet og hytten, og de blev bundet sammen med en sterk line af mørk farve, som stak af mod den hvide sne.
Den 18de juli, mens flere af folkene paa Vega holdt paa at ruste sig til en længere færd ind i landet, er det en som roper at Vega er i drift. Det viser sig at han har ret: ismasserne er paa flytning. Der blev straks fyret under kjêlerne. Tsjuktsjerne kom løbende til stranden, ligesaa forundret som de andre over den uventede bortreise. Men inden faa timer er baade de og deres teltbyer ude af syne. Den 20de juli svinged Vega forbi Østkap ved Beringssund, — sjøveien rundt Asien var fundet.