224

De sænked ham ned i gravenunder det sprættende løv;nu har klokkeren sunget,til presten faar signet hans støv.¹

Bygdefolket har spredt sig,glemmer vel snart hans navn;bare hans barn og hustrusidder i sorg og savn.

Fremmede, blot dit hoved,bøi det ved gravens rand!Han som sover der nede,han har fortjent det, han.

Han kom fra en plads i skogen,havde ei plog eller harv,bare en øks paa akslen,det var hans eneste arv.

225

Rolfsen: Læsebog for folkeskolen. II.

226Men mod han havde og helse,og sterk han var som en bjørn,tag han tog saa det moned,tørn han tog efter tørn.

Han fik sig en plog; alenefemti aar har han slitt;smaat det gaar mellem stene,og frosten vilde ha sit.

Det var vel en strid om livet,strid om hver eneste teig;for den ulændte markener baade sterk og seig.

Tabt har den vilde skogen,seiret har hus og hjem,mellem de høie granerskinner agrene frem.

224

De senket ham ned i gravenunder det sprettende løv;nå har klokkeren sunget,til presten får signet hans støv.¹

Bygdefolket har spredt seg,glemmer vel snart hans navn;bare hans barn og hustrusitter i sorg og savn.

Fremmede, blot ditt hode,bøy det ved gravens rand!Han som sover der nede,han har fortjent det, han.

Han kom fra en plass i skogen,hadde ei plog eller harv,bare en øks på akselen,det var hans eneste arv.

225

Rolfsen: Lesebok for folkeskolen. II.

226Men mot han hadde og helse,og sterk han var som en bjørn,tag han tok så det monnet,tørn han tok etter tørn.

Han fikk seg en plog; alenefemti år har han slitt;smått det går mellom steiner,og frosten ville ha sitt.

Det var vel en strid om livet,strid om hver eneste teig;for den ulændte markener både sterk og seig.

Tapt har den ville skogen,seiret har hus og hjem,mellom de høye granerskinner agrene frem.