134

Hvem kalder du din næste her?Hvor tror du vel han findes?Du ved at du skal ha ham kjær,hvis Herrens ord du mindes.Hvem er den mand,hvor findes han?Paa denne strand,i fremmed land, —hvor tror du vel han findes?

Kan hænde det er bare demsom slegt og blod forener?Er det din far, din mor, dit hjemsom Gud, vor herre, mener?Og Kristi flok,mon det er nok?Hver søster, bror,som paa ham tror, —mon bare dem han mener?

Aa nei, paa al den vide jord,hvorhelst sig liv kan fæste,hvorhelst Vorherre dækker bord,som mennesker kan gjeste:i sneens land,i solens brand,i løvrig lund,paa mager grund, —der vanker og din næste.

Hvorhelst din næste du faar se,saa mind dig ordets lære,og skynd dig, hvor han sank i knæ,at berge og at bære.Vær varm og var!Vær snild og snarmed trøst og raad,med verk og daad,til Jesu fryd og ære.

135Sandfærdigt er Guds dyre ord:at elske er det bedste;i alt, i himmel og paa jord,gjør kjærlighed det meste.Men uden sporpaa denne jordog uden venforsvinder densom har sig selv til næste.

134

Hvem kaller du din neste her?Hvor tror du vel han finnes?Du ved at du skal ha ham kjær,hvis Herrens ord du minnes.Hvem er den mann,hvor finnes han?På denne strand,i fremmed land, —hvor tror du vel han finnes?

Kan hænde det er bare demsom slekt og blod forener?Er det din far, din mor, ditt hjemsom Gud, vår herre, mener?Og Kristi flok,mon det er nok?Hver søster, bror,som på ham tror, —mon bare dem han mener?

Aa nei, på all den vide jord,hvor helst seg liv kan feste,hvor helst Vorherre dekker bord,som mennesker kan gjeste:i sneens land,i solens brand,i løvrig lund,på mager grunn, —der vanker og din neste.

Hvor helst din neste du får se,så mind deg ordets lære,og skynd deg, hvor han sank i kne,å berge og å bære.Vær varm og var!Vær snild og snarmed trøst og råd,med verk og dåd,til Jesu fryd og ære.

135Sannferdig er Guds dyre ord:å elske er det beste;i alt, i himmel og på jord,gjør kjærlighet det meste.Men uten sporpå denne jordog uten vennforsvinner densom har seg selv til neste.