56. Rormanden.
Efter Vilhelmina Nordstrøm ved udg
«Skuden brænder!» blir det ropt paa dækket;dette ord, det naar til mangt et øre.Flere hundred mand ved ordet blegner, —men den røde luen blegner ikke,rækker tungen ud fra hundred glugger,griber om sig med de tusend armer,reiser sig paa kjæmpevis i høiden,vil ei mer for menneskene vige.Paa kommandobroen staar kapteinen:«Hør,» han roper, «rormand, Jon! hvor er du?Jeg kan ikke se dig mer for røgen;hold mod syd-sydvest i fem minuter!91Passagererne skal samles forud,kvinderne skal surres fast til bretter.Hjulet gaar; paa snaue fem minuterhar vi land, hvis du kan staa ved roret,og din høire haand os ikke sviger.»
«Høire haand er brændt, kaptein, — den venstrekan vel klare det i fem minuter.»Det var Jon som talte. — Siden hørtesaldrig mer hans stemme her i verden.Skuden styrte han og berged alle;men de fem minuter blev hans sidste.
56. Rormannen.
Efter Vilhelmina Nordstrøm ved udg
«Skuten brenner!» blir det ropt på dekket;dette ord, det når til mangt et øre.Flere hundre mann ved ordet blekner, —men den røde luen blekner ikke,rekker tungen ut fra hundre glugger,griper om seg med de tusen armer,reiser seg på kjempevis i høyden,vil ei mer for menneskene vike.På kommandobroen står kapteinen:«Hør,» han roper, «rormann, Jon! hvor er du?Jeg kan ikke se deg mer for røyken;hold mot syd-sydvest i fem minutter!91Passasjerene skal samles forut,kvinnene skal surres fast til bretter.Hjulet går; på snaue fem minutterhar vi land, hvis du kan stå ved roret,og din høyre hånd oss ikke sviker.»
«Høyre hånd er brent, kaptein, — den venstrekan vel klare det i fem minutter.»Det var Jon som talte. — Siden hørtesaldri mer hans stemme her i verden.Skuten styrte han og berget alle;men de fem minutter ble hans siste.