174

Fire fugleungerfra redet faldt ned,jeg saa hvor de flaksed,jeg saa hvor de stred.

I vinden de tumled,i bygen fik de bad,og hjælpeløs de daltesom fire visne blad.

I dage tre det blaaste,og ingen stund var fri.Jeg tænkte: Nu er detmed ungerne forbi.

Da saa jeg de firei rad paa samme gren;den slængte som en huske,naar stormen rev og hven.

Og alt imens de sad der,saa slos de saa smaat;for alle vilde inderst; —jeg mindes det godt.

Og far og mor de fløi der,og nøden var ei stor;naar ei Vorherre vil det,ei falder en spurv til jord.

174

Fire fugleungerfra redet falt ned,jeg så hvor de flakset,jeg så hvor de stred.

I vinden de tumlet,i bygen fikk de bad,og hjelpeløs de daltesom fire visne blad.

Dere dage tre det blåste,og ingen stund var fri.Jeg tenkte: Nå er detmed ungene forbi.

Da så jeg de firei rad på samme gren;den slengte som en huske,når stormen rev og hven.

Og alt imens de satt der,så sloss de så smått;for alle ville innerst; —jeg minnes det godt.

Og far og mor de fløy der,og nøden var ei stor;når ei Vorherre vil det,ei faller en spurv til jord.