Det græske rige havde trods al svaghed og raaddenskab opfyldt en stor historisk opgave. Det havde bevaret idetmindste levninger af den græsk-romerske civilisation og litteratur, medens det øvrige Europa var for udannet til at kunne forstaa og nyttiggjøre sig denne. Siden korstogene havde forholdene imidlertid betydelig forandret sig i denne henseende. Den nærmere forbindelse med grækerne og araberne, baade i Asien og i Spanien, havde øvet stor indflydelse paa de europæiske folk, noget hvorom de mange i det 13de og 14de aarh. stiftede universiteter bærer vidnesbyrd (side 77).
Under tyrkernes fremtrængen var mange græske lærde vandret ud. De fleste drog til Italien, hvor de fandt gjestfri modtagelse, især hos Medicéerne i Florens. Studiet af den græske litteratur og sansen for den gamle kunst og kultur i det hele vaagnede og spredte sig udover Europa. Mange mennesker vandt mod og evne til at tænke paa egen haand; de fulgte ikke længere blindthen hvad andre havde lært; mangle fordomme kastedes bort. Denne bevægelse kaldes renæssansen (egtl. «gjenfødelsen»). Især var Italien i denne overgang til den nyere tid rig paa store kunstnere og lærde. Da levede maleren Ráfael, blandt hvis malerier den sixtinske madonna (nu i Dresden) er det mest berømte. Han prydede det pavelige palads Vatikanet med sine billeder. Dette gjorde ogsaa den lidt ældre Michel Angelo (udt. Anschelo), der var stor baade som maler, billedhugger og arkitekt. Han forestod under den for kunsten varmt interesserede pave Leo 10 bygningen af Peterskirken, hvis storartede kuppel er hans verk.
En ny bygningsstil fandt ogsaa indpas, renæssansestilen, som var en efterligning af oldtidens stil med dens rette linjer og runde buer. Peterskirken kan nævnes som det vigtigste bygverk i denne stil, som afløste den fra korstogenes 119tid benyttede gotiske stil med dens spidse buer og høie hvælv. I den gotiske stil er Kølnerdomen og middelalderens fleste andre kirkebygninger udført, saaledes ogsaa den ældre del af Trondhjems domkirke. Naturvidenskaben begyndte at tage fart, støttet af flere nye opfindelser, som f. eks. forstørrelsesglasset og bedre ure. Samtidig kom kompasset til almindelig anvendelse; det kom fra Kina til Europa, og gjorde seilads paa aaben sjø sikrere.
Vigtigst af opfindelserne var dog bogtrykkerkunsten. Tidligere havde man maattet nøie sig med at skrive sine bøger. I oldtiden skede det fabrikmæssig; en hel del øvede slaver skrev samtidig, medens en dikterede, og paa den maade blev bøgerne ikke saa dyre endda, uagtet man ikke kjendte papir, men skrev paa papyrus eller pergament. Anderledes var det i middelalderen; da var munkene de eneste som drev paa med afskrivning, og det blev ikke saa meget de fik skrevet, hver i sin celle. Bøger var derfor store sjeldenheder og overordentlig kostbare. Da var det at Johan Gutenberg fra Mainz omtr. 1440 opfandt bogtrykkerkunsten. Allerede tidligere havde man fundet paa at udskjære kort og helgenbilleder med korte indskrifter i træ og aftrykke dem. Derfra var man gaaet til at udskjære hele bøger, en side paa hver sin træplade. Nu kunde man ganske vist tage mange aftryk; men saa var ogsaa pladerne unyttige med alt det arbeide som var lagt paa hver bogstav. Gutenberg lavede løse bogstaver, som man kunde sætte sammen til ord og tage fra hverandre igjen og bruge til mange bøger. Bogstaverne blev støbt af metal. Dermed var bogtrykkerkunsten opfundet. Paa samme tid fik man i lerredspapiret et billigere og haandterligere stof at trykke paa. Bibelen paa latin var den første bog som blev trykt med typer. Gutenberg høstede selv lidet udbytte af sin opfindelse; han døde i fattigdom; men hans verk fik uhyre betydning.
I slutningen af middelalderen kom krudtet til almindelig anvendelse. Dermed var det forbi med det tungt bevæbnede rytteris store overlegenhed i krigen, og da adelens magt i grunden hvilede paa denne overlegenhed, saa begyndte det 120at gaa tilbage ogsaa med den. Ligeledes svækkede den stigende oplysning den katholske kirkes og geistligheds magt; denne beroede nemlig for en væsentlig del paa den i middelalderen raadende uvidenhed. Samtidig bidrog det uhyre opsving handelen og industrien tog ved de store opdagelser, til at øge borgerstandens talrighed og rigdom, og derved ogsaa dens magt og betydning i samfundet. Ogsaa kongemagten hæver for alvor hovedet paa de tidligere magthaveres, adelens og geistlighedens, bekostning. Overalt er der saaledes omveltninger og forandringer, et af historiens store vendepunkter er inde: det er forbi med middelalderen, og den nyere tid begynder.