105

Efter seieren ved Xeres de la Frontera i 711 erobrede araberne den pyrenæiske halvø (side 57). I fjeldene i nord 106holdt dog et kristent rige sig under navn af kongeriget Asturien. Herfra ligesom fra den af Karl den store grundede «spanske mark» optog de kristne ufortrødent kampen mod maurerne, som araberne i Spanien almindelig kaldtes. De kunde dog ikke udrette noget videre, saalænge hele landet var samlet under kaliferne i Kórdova i Sydspanien. Spanien befandt sig under maurernes herredømme i en blomstrende forfatning; agerbruget og fædriften, industrien og bergverksdriften stod høit. I kunst og videnskab var de spanske arabere europæernes læremestre; især gjaldt dette bygningskunsten og naturvidenskaberne. Senere deltes kalifatet i Kordova i flere stater. Fra det øieblik af havde de kristne god fremgang, og der opstod tre større kristne riger: Portugal, Kastilien og Aragonien.

Portugal.

Det var sjøfarten som gav Portugal dets betydning. Portugiserne satte sig som maal at finde sjøveien til Indien og drage den indisk-kinesiske handel over til sig. Foruden ædlestene og andre kostbarheder var det især krydderier, samt silke- og bomuldsvarer som hentedes fra Østens lande. Allerede i oldtiden havde denne handel beriget de folk som havde forstaaet at faa den i sine hænder (side 25). I middelalderen var det araberne som førte varerne frem til Middelhavet; her hentedes de af skibe fra Venedig og Genua, for saa fra Italien at føres dels ad sjøveien dels over Alperne og videre nedad Rhinen. I Tyskland modtoges de af hanseaterne, som bragte dem udover Nordeuropa. Sjøveien til Indien havde det ikke tidligere faldt nogen ind at søge; man troede ikke at kunne komme over ækvator paa grund af varmen.

I midten af det 15de aarh. tog portugiserne fat paa opdagelsesreiser langs Afrikas vestkyst. Madeira og de andre omliggende øgrupper blev opdaget; dernæst passeredes ækvator, og man naaede frem til Afrikas sydvestlige spids, som fik navnet det gode haabs forbjerg; «thi nu var det godt haab om at naa frem til Indien,» som Portugals konge sagde, da han gav forbjerget dets navn. I 1498 kom endelig Vasco de Gama frem til Forindiens vestkyst. Baade her og paa 107de ostindiske øer skaffede portugiserne sig kolonier og fik handelen i sine hænder. Lissabon afløste Venedig som Europas første sjøfarts- og handelsby.

Spanien. De to spanske stater Kastilien og Aragonien blev forenet, da Ferdinand af Aragonien egtede Isabella af Kastilien. Begge disse fyrster fik af paven æresnavnet «den katholske» paa grund af sin iver for den katholske kirkes sag. Især arbeidede de for at udbrede kristendommen blandt maurerne. De gjenstridige blev udleveret til inkvisitionen, som med forfærdelig grusomhed rasede mod den fredelige og flittige muhammedanske befolkning. I 1492 erobredes maurernes sidste besiddelse i Spanien, nemlig Granáda. Denne erobring gav anledning til Amerikas opdagelse af Kristoffer Kolumbus. Han var født i Genua. Efter at have faaet en for den tid god uddannelse gik han tilsjøs, og var med paa portugisiske skibe som besøgte Afrikas vestkyst. Han havde astronomiske og geografiske kundskaber, og forstod hvad dengang kun faa vilde gaa ind paa, at jorden var rund. Geograferne i det gamle Aleksandria havde været fuldt paa det rene med den ting; men denne kundskab havde længe været glemt og var først paa denne tid dukket op igjen, da grækernes skrifter atter blev kjendt. 108Men om jordklodens størrelse havde de græske lærde havt en feilagtig mening; de troede nemlig at den var meget mindre end den er. Kolumbus, som holdt sig til grækernes beregninger, troede derfor at Indiens østkyst ikke laa synderlig langt borte fra Europas vestkyst. Forgjæves havde han imidlertid søgt hjælp til at faa udrustet skibe for at søge Indien ad denne vestlige vei, og overalt mødte han afslag; man ansaa ham nærmest for gal.

I sin glæde over Granadas erobring overlod dronning Isabella ham 3 smaa skibe og 90 mand. Med disse seilede han dristig ud fra Sydspanien. Uge gik efter uge, mere og mere sank matrosernes mod. Endelig en eftermiddag saa man en busk med friske bær komme flydende, saa alle forstod at land var nær. Om aftenen troede man at se ild, og ved solopgang saa man en flad, vakker ø ligge for sig. Det var en af Bahamaøerne. Kolumbus var selv den første som steg iland og tog øen besiddelse i dronningen af Kastiliens navn. Senere opdagede han ogsaa Cuba og Haiti, men maatte derpaa drage hjem, da han havde mistet et skib og mange folk. Kolumbus gjorde endnu tre reiser derover og naaede frem til Sydamerikas fastland; men han blev lønnet med utak og døde som en fattig mand.

Fra Antillerne af tog spanierne landene rundt om i besiddelse. Kun to steder stødte de paa civiliserede folkeslag, nemlig i Mexiko og i Peru. Mexikanerne var tapre, og dannede en stat som styredes af en keiser. Som alle andre amerikanske folkeslag dengang kjendte de ikke jernets brug, men havde vaaben af kobber og sten. De laa under i kampen mod spanierne, som under Cortez's anførsel angreb deres 109land; spanierne var kun nogle hundrede mand sterke; men intet kunde staa sig mod deres ildvaaben og rytteri. I Peru boede en høit civiliseret, fredelig og arbeidsom indianerstamme. Ogsaa dette land blev taget af spanierne, som her fandt guld i mængde.

Kolumbus troede den hele tid at han var kommet til Indiens kyster; deraf kommer navne som «Vestindien» og «indianer». I 1520 seilede spanske skibe, som førtes af portugiseren Magelhan, rundt Amerikas sydspids og tvers over det stille hav til Indien. Her blev Magelhan dræbt; men hans folk fortsatte reisen tilbage til Europa rundt Afrika. Denne seilads godtgjorde at Kolumbus havde havt uret i sin tro paa at have fundet Indien, men beviste samtidig paa den mest overbevisende maade at jorden er rund. Sit navn fik den nye verdensdel efter italieneren Amérigo, som leverede den første beskrivelse af de nyopdagede lande.

Amerikas rigdom paa guld og sølv lokkede en mængde af Spaniens befolkning derover; de kom for i en fart at berige sig, mindre for at opdyrke landet. De benyttede indianerne til at arbeide for sig i bergverkerne og paa plantagerne. Dette arbeide var for haardt for indianerne, saa de døde i mængde. De erstattedes af arbeidere fra Afrika, hvilket gav anledning til det skjændige negerslaveri.

Amerika skjænkede den gamle verden en masse ædle metaller; guldet og sølvet faldt til en tredjedel af sin gamle værdi. Men det forsynede ogsaa Europa med mange nye produkter, som poteter, tobak, kakao og mais. Opdagelsen af Amerika og af sjøveien til Indien gav verdenshandelen nye veie og et stort opsving og gjorde for en tid spaniere og portugisere til verdens første handlende folk. Ikke mindre vigtige var disse opdagelser ved det videre syn de gav Europas folk; de reves ud af de gamle snævre grænser; den hele verden laa aaben for deres tanke og for deres foretagsomhed.

105

Etter seieren ved Xeres de la Frontera i 711 erobrede araberne den pyreneiske halvøy (side 57). I fjellene i nord 106holdt dog et kristent rike seg under navn av kongeriket Asturien. Herfra likesom fra den av Karl den store grundede «spanske mark» optog de kristne ufortrødent kampen mot maurerne, som araberne i Spanien alminnelig kaltes. De kunne dog ikke utrette noe videre, så lenge hele landet var samlet under kalifene i Kórdova i Sydspanien. Spanien befandt seg under maurernes herredømme i en blomstrende forfatning; åkerbruket og fedriften, industrien og bergverksdriften stod høyt. I kunst og vitenskap var de spanske arabere europeernes læremestre; især gjaldt dette bygningskunsten og naturvitenskapene. Senere deltes kalifatet i Kordova i flere stater. Fra det øyeblikk av hadde de kristne god fremgang, og der opstod tre større kristne riker: Portugal, Kastilien og Aragonien.

Portugal.

Det var sjøfarten som ga Portugal dets betydning. Portugiserne satte seg som mål å finne sjøveien til Indien og drage den indisk-kinesiske handel over til seg. Foruten edelstener og andre kostbarheter var det især krydderier, samt silke- og bomullsvarer som hentedes fra Østens lande. Allerede i oldtiden hadde denne handel beriket de folk som hadde forstått å få den i sine hender (side 25). I middelalderen var det araberne som førte varene frem til Middelhavet; her hentedes de av skip fra Venedig og Genua, for så fra Italien å føres dels ad sjøveien dels over Alperne og videre nedad Rhinen. I Tyskland modtoges de av hanseatene, som brakte dem utover Nordeuropa. Sjøveien til Indien hadde det ikke tidligere falt noen inn å søke; man trodde ikke å kunne komme over ekvator på grunn av varmen.

I midten av det 15de aarh. tog portugiserne fat på oppdagelsesreiser langs Afrikas vestkyst. Madeira og de andre omliggende øgrupper ble oppdaget; dernest passeredes ekvator, og man nådde frem til Afrikas sydvestlige spiss, som fikk navnet det gode haabs forbjerg; «thi nå var det godt håp om å nå frem til Indien,» som Portugals konge sa, da han ga forbjerget dets navn. I 1498 kom endelig Vasco de Gama frem til Forindiens vestkyst. Både her og på 107de ostindiske øyer skaffet portugiserne seg kolonier og fikk handelen i sine hender. Lissabon avløste Venedig som Europas første sjøfarts- og handelsby.

Spanien. De to spanske stater Kastilien og Aragonien ble forenet, da Ferdinand av Aragonien egtede Isabella av Kastilien. Begge disse fyrster fikk av paven æresnavnet «den katolske» på grunn av sin iver for den katolske kirkes sak. Især arbeidet de for å utbre kristendommen blant maurerne. De gjenstridige ble utlevert til inkvisisjonen, som med forferdelig grusomhet rasede mot den fredelige og flittige muhammedanske befolkning. I 1492 erobredes maurernes siste besittelse i Spanien, nemlig Granáda. Denne erobring ga anledning til Amerikas oppdagelse av Kristoffer Kolumbus. Han var født i Genua. Etter å ha fått en for den tid god utdannelse gikk han til sjøs, og var med på portugisiske skip som besøkte Afrikas vestkyst. Han hadde astronomiske og geografiske kunnskaper, og forstod hva dengang kun få ville gå inn på, at jorden var rund. Geografene i det gamle Aleksandria hadde vært fullt på det rene med den ting; men denne kunnskap hadde lenge vært glemt og var først på denne tid dukket opp igjen, da grekernes skrifter atter ble kjent. 108Men om jordklodens størrelse hadde de greske lærde hatt en feilaktig mening; de trodde nemlig at den var meget mindre enn den er. Kolumbus, som holdt seg til grekernes beregninger, trodde derfor at Indiens østkyst ikke lå synderlig langt borte fra Europas vestkyst. Forgjeves hadde han imidlertid søkt hjelp til å få utrustet skip for å søke Indien ad denne vestlige vei, og overalt møtte han avslag; man anså ham nærmest for gal.

I sin glede over Granadas erobring overlot dronning Isabella ham 3 små skip og 90 mann. Med disse seilte han dristig ut fra Sydspanien. Uke gikk etter uke, mer og mer sank matrosenes mot. Endelig en ettermiddag så man en busk med friske bær komme flytende, så alle forstod at land var nær. Om aftenen trodde man å se ild, og ved soloppgang så man en flat, vakker ø ligge for seg. Det var en av Bahamaøerne. Kolumbus var selv den første som steg i land og tok øen besittelse i dronningen av Kastiliens navn. Senere oppdaget han også Cuba og Haiti, men måtte derpå drage hjem, da han hadde mistet et skip og mange folk. Kolumbus gjorde ennå tre reiser derover og nådde frem til Sydamerikas fastland; men han ble lønnet med utakk og døde som en fattig mann.

Fra Antillerne av tog spanierne landene rundt om i besittelse. Kun to steder støtte de på civiliserede folkeslag, nemlig i Mexiko og i Peru. Meksikanerne var tapre, og dannede en stat som styredes av en keiser. Som alle andre amerikanske folkeslag dengang kjente de ikke jernets bruk, men hadde våpen av kobber og stein. De lå under i kampen mot spanierne, som under Cortez's anførsel angrep deres 109land; spanierne var kun noen hundre mann sterke; men intet kunne stå seg mot deres ildvåpen og rytteri. I Peru bodde en høyt sivilisert, fredelig og arbeidsom indianerstamme. Også dette land ble tatt av spanierne, som her fant gull i mengde.

Kolumbus trodde den hele tid at han var kommet til Indiens kyster; derav kommer navn som «Vestindien» og «indianer». I 1520 seilte spanske skip, som førtes av portugiseren Magelhan, rundt Amerikas sydspiss og tvers over det stille hav til Indien. Her ble Magelhan drept; men hans folk fortsatte reisen tilbake til Europa rundt Afrika. Denne seilas godtgjorde at Kolumbus hadde hatt urett i sin tro på å ha funnet Indien, men beviste samtidig på den mest overbevisende måte at jorden er rund. Sitt navn fikk den nye verdensdel etter italieneren Amérigo, som leverede den første beskrivelse av de nyoppdagede lande.

Amerikas rikdom på gull og sølv lokket en mengde av Spaniens befolkning derover; de kom for i en fart å berike seg, mindre for å oppdyrke landet. De benyttet indianerne til å arbeide for seg i bergverkene og på plantasjene. Dette arbeide var for hardt for indianerne, så de døde i mengde. De erstattedes av arbeidere fra Afrika, hvilket ga anledning til det skjendige negerslaveri.

Amerika skjenket den gamle verden en masse edle metaller; gullet og sølvet falt til en tredjedel av sin gamle verdi. Men det forsynede også Europa med mange nye produkter, som poteter, tobakk, kakao og mais. Oppdagelsen av Amerika og av sjøveien til Indien ga verdenshandelen nye veie og et stort oppsving og gjorde for en tid spaniere og portugisere til verdens første handlende folk. Ikke mindre viktige var disse oppdagelser ved det videre syn de ga Europas folk; de reves ut av de gamle snevre grenser; den hele verden lå åpen for deres tanke og for deres foretaksomhet.