Det viste sig snart at romerrigets forhold ikke længere var saadanne, at den republikanske styrelsesform var mulig. Cæsars medhjælper Antónius, en dygtig kriger, samt Cæsars slegtning og arving, den unge Oktavián, stiftede sammen med en tredje af Cæsars gamle venner det andet triumvirat (aar 43). De fik magten i Rom og rasede mod optimatpartiet; den gamle Cicero var blandt deres ofre. Derpaa drog triumvirerne mod Cæsars mordere, der imidlertid i Østen havde samlet en stor hær. Ved Filíppi i Makedonien kom det til slag (42). Republikanerne blev slaaet; baade Brutus og Cassius omkom. Magthaverne delte derpaa riget mellem sig, Oktavian fik Vesten, Antonius Østen. Oktavian styrede sin del med kraft og dygtighed. Men det gjorde ikke Antonius; i Ægypten lod han sig ganske besnære af den vakre dronning Kleópatra, saa han kun havde tanke for hende og lod rigets fiender ustraffet anfalde og herje inden dets grænser. Tilsidst kom det til brud mellem magthaverne. Ved Aktium paa Grækenlands vestkyst stod et afgjørende sjøslag i aaret 31. Antonius havde størst flaade; men da Kleopatra flygtede under kampen, glemte han alt og satte efter hende. Hans flaade og hans hær gik da over til Oktavian. Denne fulgte efter de flygtende til Ægypten; han tog Aleksandria, og baade Antonius og Kleopatra dræbte sig selv. Oktavian lagde Ægypten under sig og vendte tilbage til Rom som det store riges enehersker (31 f. Kr.—14 eft. Kr.)

Det viste seg snart at romerrigets forhold ikke lenger var sådanne, at den republikanske styrelsesform var mulig. Cæsars medhjelper Antónius, en dyktig kriger, samt Cæsars slektning og arving, den unge Oktavián, stiftede sammen med en tredje av Cæsars gamle venner det andre triumvirat (år 43). De fikk makten i Rom og rasede mot optimatpartiet; den gamle Cicero var blant deres ofre. Derpå drog triumvirerne mot Cæsars mordere, der imidlertid i Østen hadde samlet en stor hær. Ved Filíppi i Makedonien kom det til slag (42). Republikanerne ble slått; både Brutus og Cassius omkom. Makthaverne delte derpå riket mellom seg, Oktavian fikk Vesten, Antonius Østen. Oktavian styrte sin del med kraft og dyktighet. Men det gjorde ikke Antonius; i Ægypten lot han seg ganske besnære av den vakre dronning Kleópatra, så han kun hadde tanke for henne og lot rigets fiender ustraffet anfalle og herje innen dets grenser. Til sist kom det til brud mellom makthaverne. Ved Aktium på Grækenlands vestkyst stod et avgjørende sjøslag i året 31. Antonius hadde størst flåte; men da Kleopatra flyktet under kampen, glemte han alt og satte etter henne. Hans flåte og hans hær gikk da over til Oktavian. Denne fulgte etter de flyktende til Ægypten; han tok Aleksandria, og både Antonius og Kleopatra drepte seg selv. Oktavian la Ægypten under seg og vendte tilbake til Rom som det store rikes enehersker (31 f. Kr.—14 eft. Kr.)