Ved navnet Italien forstod romerne oprindelig kun den egentlige halvø; først senere begyndte man at regne Norditalien eller Gállia cisalpína («Gallien paa denne side af Alperne») med til Italien. Italien var delt i flere landskaber. De vigtigste var Etrúrien, Látium og Campánien langs vestkysten, samt Sámnium eller samniternes land indenfor Campanien.
Blandt de folk som beboede Italien, var følgende fire de vigtigste: 1. hellener, 2. galler, 3. etrúsker og 4. itáliker.
1. Hellenerne havde stiftet en mængde blomstrende kolonier rundt hele Syditaliens kyst og øvede derfra en stor indflydelse paa halvøens øvrige befolkning.
2. Gallerne boede i Norditalien; de var kelter og var kommet fra Gállia transalpína («Gallien paa den anden side Alperne») eller Frankrig.
3. Etruskerne (i Etrurien) var et blandingsfolk, der havde faaet sin kultur fra Hellas. De var dygtige handelsfolk og drev stor skibsfart og industri. Deres pragtfulde grave vidner om at de havde naaet en ikke ringe kultur. Etruskerne var romernes første læremestere; det var vistnok gjennem dem at Østens kultur først naaede Rom.
4. Italikerne beboede den midtre del af halvøen og udbredte sig efterhaanden sydover. De var delt i mange stammer, hvoraf latíner (i landskabet Latium) og samníter 27var de vigtigste. Italikerne dyrkede ligesom hellenerne mange guder; den øverste var Júpiter (hellenernes Zeus); dernæst maa merkes hans hustru Júno samt visdommens gudinde Minérva og krigsguden Mars.