Syrien var beboet af semitiske folk. Af disse var jøder, Guds udvalgte folk, som nærmere omtales i bibelhistorien, og føniker de vigtigste.
Fønikerne boede inderst ved Middelhavet paa den smale, men frugtbare kystslette som strækker sig langs Libanons fod. Her laa den ene by efter den anden; de største var Sidon og Tyrus. Fønikernes land var lidet, og folkemængden vokste; de slog sig derfor paa handel og skibsfart. De drev handel tillands med de omliggende lande; men vigtigere var deres skibsfart. De besøgte ikke alene landene inderst ved Middelhavet, men seilede vestover til Nordafrika og Spanien, hvorfra de hentede sølv. I disse lande havde de ogsaa sine vigtigste nybygder (kolonier), nemlig Gades (nu Cadix) i Sydspanien og Karthágo i det nuværende Tunis. De vovede sig ogsaa udenfor strædet ved Gibraltar og drev handel opover mod Englands kyster. Mest berømt af alle fønikernes farter er deres seilads rundt Afrika; omkring aar 600 seilede de ud fra det røde hav og kom tilbage gjennem strædet ved Gibraltar. For at faa varer til at bytte bort anlagde fønikerne fabriker; især var deres glasvarer, vaaben, smykker og purpurfarvede tøier berømte. Men det var ikke blot sine egne arbeider fønikerne handlede med. De hentede Ægyptens og Babyloniens produkter og solgte dem rundt om. Gjennem fønikerne blev saaledes disse landes frembringelser og kultur ført vidt ud over verden.
Babylonien og Assyrien. Babylónien kaldtes landet ved Eufrat og Tigris lige ovenfor den persiske bugt. Babylonien ligner i meget Ægypten. Der falder sjelden regn; men elvene stiger hvert aar over sine bredder og gjøder jorden. For at skaffe vand til at vande agrene med kræves der ligesom i Ægypten store kanalarbeider; men saa kan man ogsaa høste 2 gange om aaret og faa 200 til 300 fold. 7Nu er disse kanalarbeider kommet i uorden og forfald, og der lever kun faa mennesker i de samme egne som i oldtiden underholdt mange millioner. Babylonierne var ligesom ægypterne driftige jorddyrkere og flittige haandverkere. De har opfundet tidsinddelingen i aar, maaneder, uger, dage, timer, minuter og sekunder; de er de første opfindere af ordentlig maal og vegt. Landets hovedstad var Babylon, som laa paa begge sider af elven Eufrat.
Mægtigere end babylonierne blev deres slegtninger assyrerne, som boede i Assyrien, der laa paa østsiden af Tigris et stykke nordenfor Babylonien. Deres hovedstad var Ninive, som var en stor, folkerig by, med høie mure og vældige paladser. Assyriens konger var store erobrere; de underlagde sig alle lande rundt omkring. Da riget stod paa sit høieste, omfattede det alt land mellem Persien og Middelhavet, ja selv Ægypten maatte en tid anerkjende assyrerkongens overhøihed. Alle disse lande løsrev sig imidlertid lidt efter lidt. I aaret 606 f. Kr. blev Ninive erobret og ødelagt, og det assyriske rige blev delt mellem seierherrerne, babylonierne og mederne (syd for det kaspiske hav).
Assyrernes og babyloniernes bygningsverker har ikke holdt sig saa godt som ægypternes; de byggede bare med mursten, da landet manglede naturlig sten. Hvor der engang laa store byer med prægtige templer og kongeborge, findes nu kun store grushauge. I den senere tid har man begyndt at grave i disse hauger og har der fundet levninger af gamle byer, templer og paladser.
Efter Ninives ødelæggelse hævede Babylon sig for en tid til verdens største by. Dette skyldtes Babyloniens store konge Nebukadnésar. Byen forsynedes med mure, som var 70 kilometer lange og 100 meter høie. Store paladser og templer byggedes; mest berømt var det pragtfulde tempel til Bel. Nebukadnesar udvidede sit rige ved at erobre Jerusalem, hvis indbyggere blev ført i fangenskab til Babylon. Men efter hans død gik det hurtig tilbage med det babyloniske rige.