43. Anden nat paa hospitalet.
Af H. Wergeland
Ad hvad jeg vil fortællevil lærde doktor le.De folk i maanen maanenog intet andet se.
En himmelsk nonnes aasynden syge ser uden spøg,en himmelsk, barmhjertig søster,som gjør ham et besøg.
Precis, som det var lovet,gik maanen igjen forbi.Den bar saa deilig en guldkurvmed hvide roser i.
136Hun kasted dem indad vindvet;de spredtes paa gulv og seng.Af dug end kvistene glitred,hver lig en sølverstreng.
Saa rent de roser lyste,ak, at min haand saa hvidblev sort, som om den havdei graven alt lagt en tid.
Min himmelske nonne hvisked:«I rosernes blegheds skjærdu skjønhedens egen farveog himmelens aanders ser.
Den skal du dig udkaare,ja med en ridders mod;for mine hvide roserudslukke de rødes blod.
Udslukke dem paa kindenog paa din læbe med.Naar du er bleg som min rose,da har din smerte fred.»
H. Wergeland.
43. Annen natt på hospitalet.
Af H. Wergeland
Ad hva jeg vil fortellevil lærde doktor le.De folk i månen månenog intet annet se.
En himmelsk nonnes åsynden syke ser uten spøk,en himmelsk, barmhjertig søster,som gjør ham et besøk.
Presis, som det var lovet,gikk månen igjen forbi.Den bar så deilig en gullkurvmed hvite roser i.
136Hun kastet dem innad vindvet;de spredtes på gulv og seng.Av dug enn kvistene glitret,hver lig en sølverstreng.
Så rent de roser lyste,ak, at min hånd så hvitble sort, som om den haddei graven alt lagt en tid.
Min himmelske nonne hvisket:«I rosernes blegheds skjærdu skjønnhetens egen fargeog himmelens ånders ser.
Den skal du deg utkåre,ja med en ridders mot;for mine hvite roserudslukke de rødes blod.
Udslukke dem på kinnenog på din leppe med.Når du er bleg som min rose,da har din smerte fred.»
H. Wergeland.