44. Til min gyldenlak.
Gyldenlak, før du din glans har tabt,da er jeg det, hvoraf alt er skabt;ja før du mister din krones guld,da er jeg muld.
Idet jeg raaber: med vinduet op!mit sidste blik faar din gyldentop.Min sjæl dig kysser, idet forbiden flyver fri.
To gange jeg kysser din søde mund.Dit er det første med rettens grund;det andet give du, kjære husk,min rosenbusk!
Udsprungen faar jeg den ei at se;thi bring min hilsen, naar det vil ske,og sig, jeg ønsker, at paa min gravden blomstrer af.
Ja sig jeg ønsker, at paa mit brystden rose laa, du fra mig har kyst!Og, gyldenlak, vær i dødens husdens brudeblus!
H. Wergeland.
44. Til min gyllenlakk.
Gyllenlakk, før du din glans har tapt,da er jeg det, hvorav alt er skapt;ja før du mister din krones gull,da er jeg muld.
Idet jeg roper: med vinduet opp!mitt siste blikk får din gyldentop.Min sjel deg kysser, idet forbiden flyver fri.
To ganger jeg kysser din søte munn.Ditt er det første med rettens grunn;det andre gi du, kjære husk,min rosenbusk!
Utsprungen får jeg den ei å se;thi bring min hilsen, når det vil ske,og sig, jeg ønsker, at på min gravden blomstrer av.
Ja seg jeg ønsker, at på mitt brystden rose lå, du fra meg har kyst!Og, gyllenlakk, vær i dødens husdens brudeblus!
H. Wergeland.