134

Bed Gud om en retfærdigs død!O den dig bedre frommer,end om dit liv som bækken flødimellem vaarens blommer!Bed om en grav, mens du er rød,om venlig høst og hvile sødmidt i din travle sommer.

135O saa du ham, hvis støv vi nui gravens dyb nedsænke,du vilde døden uden grusom venlig engel tænke,der smilende til ham var traadt,og om hin nat den havde graadt,da var det for hans enke.

Hans læbe smilte, som om nys,før daggry var oprunden,han havde faaet engles kyspaa pande, bryst og munden.Han laa som bunden af en drøm.,som om i søde tankers strømhan slumrende var funden.

Far hen, du ædle, hen i den!Du bedre ei kan drømme,end om dit liv i himmelenforbi dit blik vil strømme.Du tog dit barnehjerte med,og mandens daad kun dødens fredkan lønne og berømme.

Bed Gud om en retfærdigs død,om hans, som nu paa bundenaf denne hules mørke skjødhar himlens indgang funden.O, hvis som han vi lever kun,man finder os en morgenstundsom han med smil om munden.

H. Wergeland

134

Be Gud om en retfærdigs død!O den deg bedre frommer,enn om ditt liv som bekken fløtimellom vårens blommer!Be om en grav, mens du er rød,om vennlig høst og hvile søtmidt i din travle sommer.

135O så du ham, hvis støv vi nåi gravens dyp nedsenke,du ville døden uten grusom vennlig engel tenke,der smilende til ham var trådt,og om hin natt den hadde grått,da var det for hans enke.

Hans leppe smilte, som om nys,før daggry var opprunnen,han hadde fått engles kysspå panne, bryst og munnen.Han lå som bunden av en drøm.,som om i søte tankers strømhan slumrende var funnen.

Far hen, du edle, hen i den!Du bedre ei kan drømme,enn om ditt liv i himmelenforbi ditt blikk vil strømme.Du tok ditt barnehjerte med,og mandens dåd kun dødens fredkan lønne og berømme.

Be Gud om en retfærdigs død,om hans, som nå på bundenav denne hules mørke skjødhar himlens inngang funnen.O, hvis som han vi lever kun,man finner oss en morgenstundsom han med smil om munnen.

H. Wergeland